Kevin og Renault vælter sig i penge

Det tidligere discountteam har økonomiske muskler så store som Mercedes

Kevin Magnussen i midten omgivet af reserven, Esteban Ocon, Frankrig og medkører, Jolyon Palmer skulle ikke komme til at køre tør for penge i den kommende sæson (Foto: Jan Sommer)
Kevin Magnussen i midten omgivet af reserven, Esteban Ocon, Frankrig og medkører, Jolyon Palmer skulle ikke komme til at køre tør for penge i den kommende sæson (Foto: Jan Sommer)

Efter at have kørt rundt med Formel 1-feltets mindst budget vil Kevin Magnussen og resten af Renault-teamet i fremtiden vælte sig i penge.

Tiden som discountteam er slut, og mandskabet med base i Enstone udenfor Oxford vil i den kommende sæson have større økonomiske muskler end f. eks. Ferrari og McLaren.

Renault har i comeback-sæsonen lige så mange penge til rådighed som suveræne Mercedes, der i sidste sæson brugte omkring 1,8 mia. kroner på at gøre rent bord, da Lewis Hamilton genvandt VM, mens Mercedes for anden gang blev vinder af konstruktørernes VM.

Giga-beløbet er næsten 1,2 mia. kroner mere end 'forgængeren' Lotus havde at gøre godt med i 2015-sæsonen, da kapitalfonden Genii Capital forsøgte at spinde guld på at køre med i Formel 1.

Det er den tilbagevendte tekniske chef, Bob Bell, som fortæller til f1i.com, at det 'nye' Renault kan matche Mercedes på pengetanken.

Den 57 årige nordirer ved, hvad han taler om. Han var med til at køre Mercedes' succes i gang, inden han i april 2014 stoppede i utide.

Forventningerne til Kevin og co. er enorme. (Foto: Jan Sommer) Formel 1 - 7. feb. 2016 - kl. 15:32 Tidligere F1-profil: Renault kan vinde VM om et år

Bob Bell er nemlig ikke en hr. hvem-som-helst. Han var også teknisk chef, da Renault to år i træk hærgede midt i 00'erne, da Fernando Alonso kørte VM-titlen hjem  i 2005 og 2006.

Og i det store kaos i efteråret 2009 efter afsløringen og sparket til d'herrer, Flavio Bratore og Pat Symonds for 'race-fixing', blev Bob Bell forfremmet til teamchef.

Da Renault i kølvandet på skandalen kombineret med krisen i fransk bilindustri trak sig, blev Bell, der tidligere har arbejdet for McLaren, Benetton, Jordan og senest Marussia, hentet til Mercedes i 2011.

Trods de store økonomiske muskler har Bell valgt at advare omverdenen om at tro på, at Renault lige med det samme vil kunne matche Mercedes på banen.

Det er en stolt far, som Ekstra Bladet taler med. Jan Magnussen fortæller, om sine forventninger til Kevin Magnussen hos Renault.

Frédéric Vasseur har formet en række af verdens bedste racerkørere. Nu får han lov at udvikle det danske supertalent. (Foto: AP) Formel 1 - 5. feb. 2016 - kl. 08:46 Har skabt verdensmestre på stribe: Nu satser han på Kevin

Efter at have trukket sig tilbage og overladt nøglerne til Lotus, fortsatte Renault godt nok med at producere motorerne til Red Bulls fire fantastiske år, så franskmændene skal ikke genstarte fra 0.

- Når man lægger alle de ting sammen, som Mercedes fik gjort, kom det ikke som den store overraskelse, at Renault blev overhalet, siger Bob Bell.

- Det var ikke fordi, at Renault ikke var så smarte eller ikke havde lige så mange 'kloge' mennesker, men Mercedes havde på daværende tidspunkt bare et større checkhæfte.

- Vi skal bruge en del tid til at indhente Mercedes. Men indhente Mercedes, det gør vi, lyder det optimistisk bossen hos fra Renault, som på grund af sin historik har fået tildelt en ekstrabevilling fra Formel 1-bossen Bernie Ecclestones gigantiske formue.

En indsprøjtning, som igen har betydet, at Red Bull trods trusler om det modsatte, fortsat vil køre med i Formel 1 med en 'forklædt' motor fra Renault.

Pengelisten i 2015

1. Mercedes 1,855 mia. kr

2. Ferrari 1,8 mia.

3. Red Bull 1,8 mia.

4. McLaren 1,7 mia.

5. Williams 1 mia.

6. Toro Ross 900 mio.

7. Sauber 750 mio.

8. Force India 700 mio.

9. Lotus 635 mio.

35 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere