Konkurrencen mellem Romain Grosjean og Kevin Magnussen er noget hårdere, når de sidder i cockpittet af en Formel 1, men viljen til at vinde fornægter sig ikke, selv når disciplinen er uvant.
Stemningen er dog venskabelig, da Ekstra Bladet sammen med franske AutoHebdo quizzer Haas-kørerne i henholdsvis dansk og fransk fodbold. Særligt Grosjean var flink til at hjælpe undervejs.
For at eliminere enhver tvivl om resultatet spilles der også returkamp i disciplinen dansk og fransk motorsport.
***
Fodbold: MAG vs. GRO 2-1
Kevin Magnussen
1. Hvad er det franske landsholds kælenavn?
- Les Bleus.
Korrekt
2. Hvad hedder det stadion i Paris, som Frankrig hovedsageligt bruger som hjemmebane?
- Svaret er i spørgsmålet, hjælper Grosjean.
- Stadion de Paris?
Korrekt svar: Stade de France
3. Hvad er Frankrigs nationale emblem?
Grosjean er hurtig og dækker logoet på trøjen med hånden.
- Hm, jeg ville kigge. Det er et dyr. Vist en fugl. Jeg ved det ikke.
Korrekt svar: En hane
4. Hvilken fransk spiller scorede to mål i 1998 i VM-finalen mod Brasilien?
- Den mest kendte, indskyder Grosjean med det samme.
- Zidane.
Korrekt
5. Hvor mange gange har Frankrig og Danmark mødt hinanden under VM?
- Jeg ved ikke engang, hvor mange gange vi har været med til VM. Fire gange?
Korrekt svar: To - i 1998 og 2002.
***
Romain Grosjean
1. Til EM i 1992 var Frankrig kæmpefavoritter til at vinde, men blev slået ud af Danmark. Alt så godt ud for Frankrig, da hvilken fransk superstjerne udlignede efter 60 minutter mod Danmark i den sidste puljekamp?
- Platini ...
I 1992? Her var Platini landstræner.
- Nej, nej. Cantona?
Korrekt svar: Jean Pierre Papin
2. I 1998 til VM scorede Danmarks nok bedste fodboldspiller nogensinde sit sidste mål for landsholdet mod netop Frankrig i gruppespillet. Hvem?
- Aner det ikke. Rasmussen!
Korrekt svar: Michael Laudrup
3. I 1908 til OL i London vandt Danmark sin største sejr nogensinde. Sofus ’Krølben’ Nielsen scorede ti mål. Hvem blev slået 17-1?
- Frankrig!
Korrekt - Krølbens ti mål i en landskamp var rekord, ind til Archie Thomson scorede 13 mål for i Australien, da de i 2001 slog Amerikansk Samoa med 31-0.
4. Som forsvarende verdensmestre i 2002 spillede Frankrig mod Senegal, Uruguay og Danmark i gruppespillet. Hvor mange point fik Frankrig?
- Jeg tror, de sluttede toer i gruppen. Jeg mener, de blev slået ud af Italien senere. Tre point for en sejr, ikke? Så syv.
Korrekt svar: Et - de blev sidst i puljen
5. Han kan være ustoppelig, sagde Arsène Wenger om hvilken dansk tidligere Arsenal-spiller?
- Og det er ikke så længe siden, indskyder Magnussen.
- Come on, det er Premier League, ikke engang den franske liga.
- Men det er Wenger, forsvarer Ekstra Bladet sig.
- Aner det ikke.
Korrekt svar: Nicklas Bendtner
***
Motorsport: MAG vs. GRO 2-1
Kevin Magnussen
1. Hvor mange franskmænd har kørt Formel 1?
- Fuck, det svarede jeg HELT forkert på første gang, bryder Grosjean ind.
- Det er et vildt gæt. Otte, svarer Magnusen.
- Otte? Jeg tror, det er 75. Jeg mener, at jeg er den 72. Jeg sagde jo, at jeg var helt væk første gang, siger Grosjean.
Haas' joviale pressechef kan ikke dy sig.
- Husk nu: Han var født i 1992!
Til Kevin Magnussens forsvar skal det tilføjes, at der ikke findes mange aktive kørere - om nogen - der er mere velbevandret i F1-historie end ham.
Korrekt svar: 75
2. Hvor mange individuelle VM-titler er vundet af franskmænd?
- Det kan kun være Prost. Fire.
Korrekt
3. Der er tre franske teamchefer lige nu. Hvem?
- Fred, Eric. Og hvem er det nu ...
- Din bedste ven, siger Grosjean.
- Ah, Cyril.
Hvilket afstedkommer latter. Cyril Abiteboul har endnu ikke tilgivet danskerens bemærkning om, at Renault vist havde tilbudt paven et sæde. De er ikke på julekort.
Korrekt - faktisk har både Frederic Vasseur (Sauber), Eric Boullier (McLaren) og Cyril Abiteboul (Renault) været chef for Magnussen.
4. Frankrigs Grand Prix vender tilbage i år til Paul Ricard. Hvor mange gange har det tidligere været afholdt der?
- Seks?
Korrekt svar: 14
5. Hvornår blev det første Le Mans afholdt?
- Det må have været i ... 1940?
Korrekt svar: 1923
***
Romain Grosjean
1. Hvem var den første dansker, som vandt Le Mans. I øvrigt sammen med Martin Brundle?
- Kevins far?
- Han har aldrig vundet den store klasse, det var før ham. I 1990, siger Kevin Magnussen, før teamkammeraten giver fortabt.
Korrekt svar: John Nielsen
2. Kevins far, Jan, debuterede i Formel 1 for hvilket team?
- Hvilket år?
- 1995.
- Så jeg fulgte med. Arrows?
Korrekt svar: McLaren, da Mika Häkkinen fik blindtarmsbetændelse
3. Tom Kristensen vandt Le Mans ni gange - syv af dem for Audi. Nævn et af de to andre mærker han vandt med? I 1997 og 2003.
Pressechefen: - Jeg ved det ...
- Bentley?
Korrekt - som ganske vist kørte med Audi-teknolgi. Der blev brugt hestekræfter fra Porsche i 1997 for TWR
4. Du var hos Lotus samme tid som Marco Sørensen. Hvor mange sekunder hævdede han at være hurtigere end Carmen Jorda i simulatoren?
- Oh yeah, den kan jeg godt huske. Var det seks?
Korrekt svar: 12 sekunder
5. Du kørte Formel 3 i Macau i 2005. Folk som Sebastian Vettel, Robert Kubica og Bruno Senna deltog også ...
- Var Kubica der, afbryder Grosjean.
- Ja, han blev toer. Loïc Duval vandt, men der var også dansker ...
- Nej, Lucas du Grassi vandt. Duval skulle have vundet, men tyvstartede!
Hvilket franskmanden har helt ret i. Ekstra Bladet brillerede med en utilsigtet skvatfælde ved fejlagtigt at bytte om på kvalifikationsløbet og hovedløbet.
- Men denne dansker var teamkammerat med Kubica og rent faktisk god ven af både Lewis Hamilton og Nico Rosberg helt tilbage fra karting. Hvem?
- Jeg vidste slet ikke, at Kubica var der, fortsætter Grosjean.
- Det var Christian Bakkerud.
- Oh yeah!
Christian Bakkerud omkom ved en bilulykke i 2011. Lewis Hamilton og Nico Rosberg fortæller om deres venskab med danskeren i denne feature.
Haas kører hårdt: Skal udnytte stor fordel
Grosjean fik indblik i Formel 1-fremtid: - Jeg elsker ideen
Formel 1-stjerner mindes deres afdøde danske ven: Christian var fantastisk
Da F1-teams kæmpede om Magnussen