Kevin overrasker: Flyvende i regnen

Haas-teamet var fjerde- og femtehurtigst i træningen før kvalifikationen til grandprixet på Imola

Det våde føre passede Kevin Magnussen og Haas. Foto: Jan Sommer
Det våde føre passede Kevin Magnussen og Haas. Foto: Jan Sommer
Følg Formel 1

IMOLA (Ekstra Bladet): Rollerne er byttet igen siden Melbourne.

Til første træning kæmpede Mercedes igen med at finde farten, McLaren var tilbage i den tunge ende, mens Kevin Magnussen og Mick Schumacher var decideret flyvende i deres VF-22’er.

Imola er scenen for årets første sprint-kvalifikation, hvilket betyder, at der kun køres en enkelt træning fredag efterfulgt af tidtagning sidst fredag eftermiddag.

Igen i år køres Formel 1-sprintløb om lørdagen, og det er ifølge Ekstra Bladets Formel 1-journalist Jonas Hüttel en kærkommen mulighed for ekstra point til Kevin Magnussen og Haas

Til træningen var Kevin Magnussen fjerdehurtigst med kollegaen Mick Schumacher et halvt sekund efter på femtepladsen.

Ferrari-duoen toppede tiderne med Red Bulls Max Verstappen som tredjebedst.

Vejret er noget anderledes på disse kanter sammenlignet med Danmark. Regn har væltet ned over området siden torsdag, så træningen blev kørt under våde forhold.

Først på regndæk - siden på intermediates.

Tidtagningen begynder formentlig på intermediates. Spørgsmålet er, hvorvidt banen når at tørre nok op til slicks undervejs. Foto: Jan Sommer
Tidtagningen begynder formentlig på intermediates. Spørgsmålet er, hvorvidt banen når at tørre nok op til slicks undervejs. Foto: Jan Sommer
 

SE OGSÅ: Frisk på et tvist

Regnen har taget af, og hvis vejret klarer op, ser det ud til, at tidtagningen begynder på intermediates og måske slutter på slicks.

Ingen garanti for, at Haas kan holde farten under tørre forhold, men udgangspunktet er noget bedre end den svære weekend i Australien.

Ekstra Bladet følger tidtagningen live fra klokken 17.00.

Hvad går det egentlig ud på, når man taler om en Formel 1-bils setup. Bliv noget klogere her.

LIGE NU
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

BREAKINGBREAKING
Pape blev pelset af sin egen flok

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+