SILVERSTONE (Ekstra Bladet): Renaults tredjekører Esteban Ocon får for anden gang chancen til en fredagstræning før en Formel 1-weekend.
Franskmændene hylder rotationsprincippet, så det er Kevin Magnussen tur til at sidde en træning over. Sidste gang det 19-årige stortalent var i aktion for Renault om fredagen var før Spaniens Grand Prix, hvor han lånte Jolyon Palmers bil.
Ved den lejlighed fik den udlånte franske Mercedes-kører ikke rigtig mulighed for at vise, hvad han dur til. Problemer med hybridsystemet betød, at han kun fik seks installationsomgange uden at sætte en eneste tid.
Den tidligere sportschef og nyudnævnte teamchef for Renault Frederic Vasseur ønsker at give en række talenter chancen for at tackle en F1-racer i en tid, hvor testmuligheder er så begrænsede.
- Det betyder ikke det store at bede vores kørere om at lade andre køre deres bil i tre-fire FP1-sessioner henover året. Se på det på denne måde. Kevin præsterede teamets bedste resultat, da han ikke deltog i FP1, forklarede Vasseur i Barcelona til Ekstra Bladet med henvisning til syvendepladsen i Sochi, hvor Sergej Sirotkin kørte en træning.
Artiklen fortsætter under billedet
Silverstone er en slags hjemmebane for de fleste Formel 1-kørere - inklusiv Kevin Magnussen og Jolyon Palmer. Så længe bilen bliver leveret tilbage i et helt stykke, gør det ikke det store for danskerens forberedelser.
- Uheldigvis er der ikke noget dansk grandprix, så jeg betragter det her som næsten mit hjemmebane-grandprix, siger Kevin Magnussens i Renaults optakt til Silverstone.
Banen er ‘hjemmet’ for britisk motorsport, og den 23-årige dansker har blandt andet i 2011 præsteret pole, hurtigste omgang og sejr i britisk Formel 3 og i 2012 sejr i Formel Renault 3.5.
Magnussen misser test
Også efter weekenden er det Kevin Magnussens tur til at sidde over til sæsonen anden og sidste test. Efter Barcelona testede han sammen med Esteban Ocon - i næste uge er det Jolyon Palmer og Sergej Sirotkins tur.
Artiklen fortsætter under billedet
Russeren er testkører for Renault og konkurrerer til daglig i GP2, hvor det er blevet til en lidt svingende start på sæsonen. Til disse tests skal halvdelen af tiden allokeres til unge kørere uden plads i Formel 1.
Ifølge den tekniske chef Nick Chester skal der arbejdes både med aerodynamikken samt med både den forreste og bagerste del af undervognen. Teamet medbringer her nye dele til hjulophæng og affjedring.
Esteban Ocon får her to dage; men for Mercedes hvis talentprogram han stadig er en del af, ligesom han ved siden af tjansen som Renault-reserve kører tysk DTM for Mercedes. Tyskerne benyttede ingen ung kører til første test, så Ocon sidder i bilen begge dage.
Sådan reagerede Renault-boss på ny Kevin-straf
Travlhed i Renault-kulissen: Derfor har Kevin brug for en plan B
F1 EKSTRA kigger nærmere Wehrleins flotte resultat i Østrig:
På talent-jagt: Her er Renaults ønskeliste