Kevin på knockout-grænsen i Singapore

Kevin Magnussen var hurtigste Renault-kører, men missede lige akkurat Q2 i kvalifikationen til Singapores Grand Prix — overbevisende pole-position til Nico Rosberg

Følg Formel 1

SINGAPORE (Ekstra Bladet): Tiderne under træning indikerede, at Renault havde en chance for at nå den anden kvalifikationsrunde (Q2) i Singapores gader.

Tiltrængt for teamet efter Italiens Grand Prix, som var det løb i hele kalenderen, der passede dårligst til RS16’eren.

Ferraris Sebastian Vettel hjalp til med en defekt på hjulophænget, så tyskeren blev noteret for langsomste tid af alle og starter bagerst. Men da motorerne røg på maksimum, og de afgørende tider skulle sættes, blev begge Renault-kørere knockoutet i første omgang.

Kevin Magnussen lå lige på grænsen på 17. pladsen — med 0,4 sekunder op til Saubers Marcus Ericsson.

SE DUELLEN MED SVENSKEREN I KLIPPET ØVERST

Svenskerens teamkammerat Felipe Nasr splittede de to Renault-kørere, så Jolyon Palmer starter løbet som 19’er. Briten var 0,135 sekunder efter sin danske holdkammerat.

Positivt for Magnussen at slå sin teamkammerat, efter rookien hen over sommeren har vist spirende form i den interne duel. Også at han satte den afgørende tid i sidste forsøg, da det gjaldt.

Alligevel ikke et af de små mirakler, som både det franske team og danskerens potentielle karriere hos Renault godt kunne trænge til.

16.1.25452843.jpg 

Kevin Magnussen var dog også umiddelbart skuffet over resultatet og over, hvor langt foran rivalerne er. Bybanen i Singapore burde ligge bedre til Renault end eksempelvis Spa, hvor danskeren præsterede teamets bedste kvalifikation med en 12. plads.

For at levere en overraskelse under løbet kræver det safetycars — som har været i hver eneste udgave af løbet i Singapore — for det er meget svært at overhale.

I Q2 viste Romain Grosjean hvorfor ved at sende sin Haas-racer ind i en mur. Hvilket spolerede både franskmandens og konkurrenternes sidste forsøg på en hurtig omgang i den session. 

Toro Rosso imponerende ved at have begge biler i Q3 for første gang siden Monaco — Carlos Sainz starter sekser med Daniil Kvyat lige bag sig.

57163924.jpg 

Red Bull lykkes som de eneste med at gå videre til afgørelsen på supersoft, så de slipper for at starte løbet på det ultrabløde dæk.

Daniel Ricciardo formåede at splitte de to Mercedes-racere efter en suveræn pole-omgang fra Nico Rosberg et halvt sekunder hurtigere end alle andre, mens Lewis Hamiltons trængsler i Singapore fortsatte efter en problemfyldt optakt. Max Verstappen kvalificerede sig som firer.

Tweet: Kval-resultat

Formel 1-stjerner mindes deres afdøde danske ven: Christian var fantastisk

Modigt kæmpe-firben flirter med F1-komet

Gode nyheder: Renault opgraderer Magnussens motor

Kevins fremtid på spil: Magtkamp i kulissen hos Renault

Der var ubudne gæster på banen under tredje træning:

Her ryger Grosjean i væggen under kvalifikationen - se det her:

F1 Kalender

Folk med høj uddannelse, der opfører sig top-idiotisk

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.