Kevin rammer bunden: Romain redder dagen i Ferrari-flop

Med en sjetteplads til Romain Grosjean er Haas nu a point med Renault i VM. Kevin Magnussens løb var hurtigt, mens Ferrari skuffede fælt på hjemmebane

MONZA (Ekstra Bladet): Årets udgave af Italiens Grand Prix kommer man til at huske Kevin Magnussen for, men ikke på grund af de sportslige resultater.

Danskeren toppede med sine markante udtalelser om den respektløse Fernando Alonso, der troede han var en gud og kunne opføre sig, som det passer ham.

Spanieren forsøgte at udnytte en slipstrøm bag Kevin Magnussen, som ødelagde begges kvalifikation, og derfra gik weekenden kun én vej for de tidligere McLaren-kollegaer.

Nedad!

Fernando Alonso udgik efter blot fire omgange med et teknisk problem, mens Kevin Magnussens løb i en såret racer reelt var overstået efter få omgange, da han kørte sammen med Sergio Perez. Danskeren sluttede som nummer sjok.

SE HVORDAN DET GIK SKÆVT FOR KEVIN I KLIPPET ØVERST

Romain Grosjean reddede dagen for Haas med en sjetteplads og otte point til konstruktør-VM. Da Renault kun scorede to point med Carlos Sainz er de to teams nu a point på fjerdepladsen. Haas har tiebreakeren grundet Grosjeans fjerdeplads i Østrig.

Starten på Monza var temmelig hektisk.

Foto: Jan Sommer
Foto: Jan Sommer
 

Forrest slap Kimi Räikkönen bedst af sted, mens Lewis Hamilton forsøgte en fræk manøvre på Sebastian Vettel, som tyskeren ikke ville finde sig. De kolliderede, og Vettel beskadigede sin racer i en situation, som dommerne bedømte til at være et hændeligt uheld.

Her er øjeblikket hvor Hamilton afgør tingene: Sætter perfekt overhaling på Räikkonen:

Men det skabte en dominoeffekt, som gjorde starten temmelig kaotisk længere nede.

Kevin Magnussen fik en dårlig start og blev presset af i den første chikane.

Efter en safety car-genstart var der igen problemer for danskeren. I fjerde sving måtte han undvige, og det gik helt galt, da han kom tilbage på banen. I en situation dommerne ikke kiggede på, kørte Kevin Magnussen side om side med Force Indias Sergio Perez.

Foto: Jan Sommer
Foto: Jan Sommer
 

Perez skrællede en del af gulvet på Haas-raceren, og så var det game over.

Det smadrede gulv ødelagde det ene bagdæk, så danskeren pittede som den allerførste. Han gik på medium og kørte resten af løbet på dem.

De mange tabte positioner og tabt downforce på grund af skaderne umuliggjorde et resultat.

- Lorterace fra vores side af garagen. Vi kommer stærkt tilbage i Singapore, sagde Kevin Magnussen over radioen efter ternet flag, men glædede sig samtidig over de vundne point i konstruktør-VM fra Grosjean.

Se også: Alonso håner Kevin: Han burde være klogere

Se også: Kevin i det røde felt efter sabotage: 'Alonso grinede mig lige op i fjæset'

For Ferrari var der lagt op til den første sejr på hjemmebane, siden Fernando Alonso vandt på Monza i 2010.

Trods den røde front fra start endte dagen med Ferrari-flop.

Foto: Jan Sommer
Foto: Jan Sommer
 

Sebastian Vettel mistede sin chance i sammenstødet med Lewis Hamilton, mens aldrende Kimi Räikkönen ikke formåede at holde briten bag sig. 

En slem bet for både publikum, Ferraris VM-drømme og dem som mener, at finnen bør forlænges til den kommende sæson.

Max Verstappen mistede den sidste podieplads til Valtteri Bottas, fordi han kørte finnen af banen mod slutningen og pådrog sig fem sekunders straf.

Ekstra Bladets vanlige chat med Jason Watt, der samler op på weekendens grandprix, er flyttet til tirsdag. Så saml alle jeres bedste spørgsmål til Formel 1-eksperten, der til den tid er klar til at analysere det dramatiske løb på Monza.

 

51 kommentarer
Vis kommentarer