Kevin ramt af mystisk Kina-syndrom

Første træning i Kina bød på tre punkteringer og to røde flag

SHANGHAI (Ekstra Bladet): En problemfri grandprix-weekend var ønsket for Kevin Magnussen, men det gik ikke i opfyldelse.

Renaults dansker var den ene af to kørere, som blev ramt af et mystisk dæk-problem under fredagens første træning.

Først punkterede Felipe Massas Willliams-racer to gange – begge gange på venstre bagdæk.

Efter en lille time af træningen var det Kevin Magnussens tur til at få problemer. I samme sving som Massa og ligeledes med venstre bagdæk.

Renault-raceren punkterede og måtte humpe i pit.

- Muligt problem med bremserne. Det bagerste ophæng er ødelagt, meddelte Kevin Magnussen over radioen.

Hvorvidt det er bilerne eller dækleverandøren Pirelli, som har et problem, var umiddelbart ikke 100 procent afklaret.

Kevin Magnussen var lidt overrasket over, hvordan folk opfattede hans joke på Instagram. (Foto: Jan Sommer) Formel 1 - 14. apr. 2016 - kl. 10:53 Kevins McLaren-hån: Kun ment for sjov

Kontakt mellem Williams-racerens karrosseri og dækket var Felipe Massa egens teori. Efterfølgende sagde teamet, at problemer med fælgen var årsagen.

Pirelli mente ikke, der var tale om en punktering, men et pludselig tab af dæktryk – i deres verden er det ikke to sider af samme sag …

Marshalls tjekker og fejer banen efter Kevin Magnussens punktering. (Foto: Jan Sommer)
Marshalls tjekker og fejer banen efter Kevin Magnussens punktering. (Foto: Jan Sommer)
 

Umiddelbart forlød det, at små stumper af kulfiber på banen havde forårsaget Kevin Magnussens problem.

Træningen var blev stoppet i en lille halv time, mens banen blev fejet.

Rubrikken ’Dræberdæk’ er tastet i kladde hos kolleger i pressecenteret på Shanghai International Circuit, såfremt fejlen viser sig at være Pirellis …

Dækleverandøren konstaterede dog efter de indledende undersøgelser, at punkteringerne ikke skyldes dækfejl.

Nico Rosberg var hurtigst i sessionen, men måtte slutte den med at trille i pit på grund af et motorproblem.

Før anden træning blev Fernando Alonso testet af lægerne endnu en gang efter sit crash i Melbourne, og spanieren har fået grønt lys til at køre hele weekenden.

Se også: Kevin missede sjælden kører-middag

Felipe Massa punkterede to gange i løbet af træningen. (Foto: Jan Sommer)
Felipe Massa punkterede to gange i løbet af træningen. (Foto: Jan Sommer)
 

45 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere