Kevin reddede dagen: Totalt Haas-flop afværget

Haas havde kurs mod to racere i næstsidste række, før Kevin Magnussen lige klemte sig i Q2, mens Charles Leclerc scorede en overraskende pole til Ferrari

Bliv klogere på Marina Bay Circuit i Singapore, hvor weekendens grandprix køres.

SINGAPORE (Ekstra Bladet): For et team, som sidste år havde en realistisk chance for at køre med om fjerdepladsen i konstruktør-VM, burde en 15. plads i kvalifikationen til Singapores Grand Prix ikke være noget at råbe hurra for.

Det er det heller ikke, men med især en super sidste sektor rundt på bybanen Marina Bay Circuit reddede Kevin Magnussen alligevel dagen og undgik det totale Haas-flop, da han akkurat klemte sig videre til Q2.

Med sølle 15 tusindedele af et sekund til Toro Rossos Daniil Kvyat.

Ellers ville begge Haas-racere have været knockoutet i Q1 ikke alene for første gang i år, men for første gang siden Mexicos Grand Prix i fjor. 

Hverdagen har ændret sig i 2019, hvor teamet er stået stille siden Melbourne og bøvler med grundlæggende design-fejl af VF19’eren.

Derfor ville teamet på forhånd være glad for en enkelt bil i Q2, hvilket den 26-årige dansker leverede.

Romain Grosjean var 0,335 sekunder efter sin teamkammerat og slog kun de to Williams.

Foto: Thomas Peter/Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Peter/Ritzau Scanpix
 

Top ti var på ingen måde ingen for rækkevide. Over et sekund var der op til tiendepladsen. Alene til Kimi Räikkönens Alfa Romeo på 14. pladsen var der 0,8 sekunder, så som Haas-løbsingeniør Gary Gannon konstaterede:

- Du fik det maksimale ud af bilen.

På det kriseramte Haas-team rækker det bare ikke til mere i øjeblikket.

Søndag starter Magnussen som 14’er, fordi Sergio Perez rykkes bagud grundet en gearkasse-straf.

Point vil kræve mindre mirakler, da Haas så temmelig håbløse ud i løbstrim under fredagens træninger. De kan kun håbe på, at der sker noget dramatisk i løbet, eller at det frie dækvalg hjælper dem tilstrækkeligt.

På forhånd lignede det en kamp mellem Red Bulls Max Verstappen og Mercedes-kørerne.

I stedet leverede Ferrari en gedigen overraskelse med start fra tredje træning. Ingen havde forventet, at de skulle være hurtigst her.

Endnu en pole til Ferrari-kometen Charles Leclerc. Det var IKKE ventet på denne bane og slet ikke efter fredagens træninger. Foto: Mohd Rasfan/Ritzau Scanpix
Endnu en pole til Ferrari-kometen Charles Leclerc. Det var IKKE ventet på denne bane og slet ikke efter fredagens træninger. Foto: Mohd Rasfan/Ritzau Scanpix
 

Charles Leclerc har vundet de seneste to løb og bankede endnu et søm i kisten, hvor Sebastian Vettels karriere befinder sig, med sin tredje pole-position i træk.

Lewis Hamilton splittede de to røde Ferrarier, mens Max Verstappen rundede anden startrække af. 

Farten i fantomomgangen, som involverede flere små kys til murene, overraskede også den unge monegasker.

- Jeg er meget overrasket. Selv om vi vidste, at der var mere at hente, troede vi ikke, at vi kunne udfordre Mercedes og Red Bull, sagde han efterfølgende.  

Dagens bemærkning på pressekonferencen stod Lewis Hamilton for, da han lige hos Leclerc skulle dobbelttjekke, hvorvidt det virkelig var hans tredje pole i træk.

Ferrari-stjernen svarede bekræftende, hvortil Hamilton stille konstaterede:

- Shit ...

Formentlig kommer udfordringen fra Ferrari for sent i sæsonen, men Charles Leclerc har allerede stemplet ind som en af fremtidens mænd.

Midterfeltets kamp om ‘best of the rest’ stod mellem de Renault-drevne racere. Her toppede Carlos Sainz i sin McLaren for de to gule Renaulter.

Formel 1 - 21. sep. 2019 - kl. 10:17 Risikerer alt: Højt spil i F1's stoleleg

Nico Hülkenberg ligner taberen på årets kørermarked, hvis der ikke dukker en overraskelse op sidst på sæsonen. Foto: Thomas Peter/Reuters/Ritzau Scanpix Formel 1 - 20. sep. 2019 - kl. 10:23 Hülkenbergs Haas-flirt: - Jeg er ikke desperat

Formel 1 - 20. sep. 2019 - kl. 18:24 Straffet for Kevin-batalje: Han bryder aftale

Foto: Jan Sommer Sport og Spil Debriefing fra Monza: To der står sammen

 

31 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere