Kevin-retssag udstiller iskoldt forhold: Se de afslørende sms'er

Kampen om 20 procent af Kevin Magnussens fremtidige indtjening begyndte torsdag i Københavns Byret. Racerkøreren og tidligere manager Dorte Riis Madsens har ikke kunnet tale samme uden advokater siden eftersommeren 2015

Foran cremen af dansk erhvervsliv trillede McLarens superhybrid ind foran scenen til kapitalfonden Axcels såkaldte ‘Company Day’. Ud steg McLarens daværende topchef Ron Dennis og teamets reservekører Kevin Magnussen.

Formålet med denne optræden var endnu en charmeoffensiv for at skaffe sponsorer til et hurtigt Formel 1-comeback efter degraderingen hos McLaren.

Ved et af de forreste borde sad manageren Dorte Riis Madsen og fra scenen roste Kevin Magnussen sit bagland og takkede hende for det store arbejde gennem årene.

Datoen var 28. maj 2015, men denne aften i Københavns Nordhavn var de pæne ord spil for galleriet.

To måneder senere forsøger Kevin Magnussen at kappe båndene, og tre måneder senere sker det endeligt. Siden har parterne kun kunnet tale sammen gennem advokater.

Dorte Riis Madsen ankommer til Københavns Byret i selskab med sin advokat Martin Dahl Pedersen. Foto: Jan Sommer
Dorte Riis Madsen ankommer til Københavns Byret i selskab med sin advokat Martin Dahl Pedersen. Foto: Jan Sommer
 

Sagsakterne fra den verserende retssag, hvor den tidligere manager og direktør i forretningen Kevin Magnussen har stævnet for 20 procent af racerkørerens bruttoindtægter viser, hvor uenige de var blevet denne sommer.

4. august 2015 skriver Kevin Magnussen i en sms:

Beklageligt, at vi ikke kunne blive enige. Som jeg sagde ved mødet, så er mit ønske blot at stoppe samarbejdet på en fair måde overfor os begge, så vi kan komme hurtigt videre med hver vores karriere. Vi tales ved. Kevin

På dette tidspunkt er jagten sat ind efter et Formel 1-sæde uden for McLaren. Med Fernando Alonso i første sæson af en treårig kontrakt og både Jenson Button samt stortalentet Stoffel Vandoorne i spil ved danskeren godt, at hans dage på teamet kan være talte.

Efter drømmestarten i Formel 1 i 2014 formåede Dorte Riis Madsen hverken at udnytte det til en McLaren-forlængelse eller en anden F1-kontrakt; hun og Magnussen-lejren stolede på McLaren og udformede ingen plan B.

Troen på, at Dorte Riis Madsen kan skaffe en nyt sæde i Formel 1 er væk.

Kevin Magnussens modvilje mod Dorte Riis Madsens tilstedeværelse og indblanding i hans aktiviteter skal ses i en større og længerevarende sammenhæng. Parternes forhold blev i en længere periode forværret, idet Kevin Magnussen ikke fik den støtte, som han havde behov for som en ung mand i en hård sport

'Herudover oplevede Kevin Magnussen, at han blev decideret modarbejdet af Dorte Riis

Madsen, som forsøgte at kontrollere ham, og skadede ham med sin adfærd’, lyder det.

Som direktør i selskabet, der reelt ejer rettighederne til racerkørerens indtægter skriver Dorte Riis Madsen i en mail 25. august:

Husk du ikke kan handle på egen hånd. Alle dine og mine beføjelser er lagt over i Anpartsselskabet, hvor du og jeg er ansat. Og jeg er ansat til at tage mig af de opgaver, du nævner. Ingen kan arbejde med dig, uden selskabet har sagt god for dette. Så du kan ikke få hjælp uden for vores regi

Samme dag ophører samarbejdet i praksis.

Belgiens Grand Prix weekenden forinden var sidste gang, manageren var til et grandprix. Forholdet mellem de to er iskoldt.

I stedet for at tage mod råd fra sin manager lytter Kevin Magnussen hellere til sin ven og støtte i McLaren, kommunikationsdirektøren Matt Bishop, ligesom den danske racerkører som reserve har masser af tid til selv at tale med teams.

Der er omkring Spa, at han ifølge Ekstra Bladets oplysninger første gang forhandler med Renault. På et møde i London med administrerende direktør Cyril Abiteboul og talentchefen Mia Sharizman diskuterer de muligheder for et sæde, såfremt Renault køber Lotus. Ideen blev først dræbt for at så at blive genoplivet ved udgangen af året.

Alligevel arbejder Dorte Riis Madsen videre og prøver blandt andet at sætte et møde i stand med Force Indias teamchef Bob Fernley og danskerens sponsor Anders Holch Povlsen.

Hvilket Kevin Magnussen ikke vil finde sig i!

13. august skriver han i en mail:

(…) Med hensyn til at kontakt med teams, vil jeg fortsat bede dig om ikke at fortsætte kontakten, men i stedet henvise dem til mig, så jeg personligt kan tage kontakten, tak.

Jeg hørte fra Bob Fernley, at du har foreslået at mødes dig, ham og Anders, hvis Anders kom til Spa. Men igen vil jeg bede dig ikke at tage kontakt til teams på vegne af mig. Jeg har sagt til Bob, at han skal holde kontakten igennem mig personligt og ikke gennem dig

Yderligere mail-korrespondancer viser, at racerkøreren specifikt beder Force India om ikke at involvere hende, der på papiret er manager.

25. august skriver han den sidste email, før samarbejdet ophører:

Dorte. Du er nødt til at stoppe med at have kontakt med medier, teams og sponsorer på mine vegne. Henvend dem til mig, og så tager jeg mig af dem

Dorte Riis Madsen er således ikke med på Monza første weekend i august, hvor Kevin Magnussen fortæller Ekstra Bladet, at han er klar til at bryde med McLaren.

I Italien holder danskeren alene de første møder med Haas, og det amerikanske team er rimelig åbne om forbindelsen. Deres førstevalg til det ene sæde er Romain Grosjean med Kevin Magnussen som andetvalg. Den anden plads er dikteret af motorleverandøren Ferrari, som har valgt Esteban Gutierrez.

Da Ekstra Bladet mødte Gene Haas (billedet) og Günther Steiner i Italien i 2015, lagde det nye team ikke skjul på, at de havde kig på Kevin Magnussen. Foto: Jan Sommer
Da Ekstra Bladet mødte Gene Haas (billedet) og Günther Steiner i Italien i 2015, lagde det nye team ikke skjul på, at de havde kig på Kevin Magnussen. Foto: Jan Sommer
 

Kravet om 20 procent af brutto-indtægterne er fra 1. september 2015 - altså mellem Spa og Monza - og indtil aftalens tidligste udløb, 30. juni 2021.

Efter bruddet har Anders Holch Povlsen skudt i størrelsesordenen 50 millioner kroner i en Renault-kontrakt, og Kevin Magnussen har landet en flerårig aftale med Haas til en årsløn på mindst ti millioner kroner. 

Formel 1 - 1. jun. 2017 - kl. 12:23 Nu skal der mægles om Kevins millioner

Mens Kevin Magnussens Formel 1-karriere er kommet på skinner hos Haas, er der problemer i kulissen. Foto: Jan Sommer Formel 1 - 30. maj. 2017 - kl. 21:48 Alle detaljerne: Bitter racerkrig om millioner

Se også: Magnussen i hårdt angreb på eks-manager

Se også: Kevin klemt ud af Ferrari-reserve

Formel 1 - 1. jun. 2017 - kl. 07:19 Sportschef før Kevins retssag: Man skal passe på

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere