Kevin-rival slagtet: Grænser til det pinlige, Palmer

Renault fik klø på banen i Shanghai, men alligevel er der grund til glæde hos Kevin Magnussen, der nok en gang satte teamkammeraten på plads

Med sin ringe præstation i Kina endte Palmer med at hjælpe Kevin, mener Jason Watt. (Foto: Jan Sommer)
Med sin ringe præstation i Kina endte Palmer med at hjælpe Kevin, mener Jason Watt. (Foto: Jan Sommer)

Kevin Magnussen nummer 17. Teamkammerat Jolyon Palmer nummer 22 og sjok.

Det var bestemt ikke Renaults dag på Formel 1-banen i Shanghai, hvor den gule bil havde mere end svært ved at hamle op med konkurrenterne.

Teamets dansker slap dog fra weekenden med skindet på næsen, men Jolyon Palmers bedrift - eller rettere mangel på samme - lader meget tilbage at ønske. Britens sidsteplads overrasker, også Ekstra Bladets Formel 1-ekspert Jason Watt, som ikke klapper i hænderne over den fart, som Renault skyder.

- Både Renault og Palmer dumper. Det kan jeg sige uden at fornærme nogen. Jeg var også overrasket over at høre Palmers udtalelse efter løbet, hvor han ikke vidste, om noget var i vejen. Jeg troede, han ville beklage sig over bilen. Jeg troede, vi ville blive klogere på situationen, men det skete ikke.

- Kevin fik virkelig overhånden i denne weekenden. Palmer havde ellers alle kort på hånden, efter han deltog i træningen, som Kevin missede, men alligevel endte han med sorteper. Det var ikke godt kørt af ham. Og det er jo alfa og omega, når grejet ikke er bedre, at Kevin slår Palmer. Og man kan sige, at med en præstation som i weekenden, så hjælper Palmer jo nærmest Kevin, siger Jason Watt.

Den kinesiske superstjerne Bingbing Fan besøgte Renault. (Foto: Jan Sommer) Formel 1 - 18. apr. 2016 - kl. 06:00 Kevin mødte superstjerne: Men anede ikke, hvem hun var

I hans chat med Ekstra Bladets læsere var spørgelysten nok en gang stor, og også her kredsede mange af spørgsmålene sig omkring styrkeforholdet de to Renault-kørere imellem, om bilens kvaler og ikke mindst om, hvornår det dog begynder at gå bedre for det nye team.

En bruger ville vide, om placeringer som nummer 17 og 22 er det, vi skal forvente af kørerne fremover.

- Man må sige, at Renault som team havde det svært i går. Men jeg synes, at det var på grænsen til det pinlige, når Palmer får baghjul af Manor og slutter absolut sidst, og det var uden fejl på bilen, svarede Watt.

Nico Rosberg tog Renault-bilerne med en omgang. (Foto: Jan Sommer)
Nico Rosberg tog Renault-bilerne med en omgang. (Foto: Jan Sommer)

En bruger ville vide, om Palmers dårlige kørsel får konsekvenser, så i år bliver det eneste år i F1, hvortil Jason svarede:

- Hvis han fortsætter sådan her, så kan selv ikke hans 200 millioner kroner sikre ham sædet næste år. Men mon ikke han forbedrer sig. Imens er det jo slet ikke skidt for Kevin at have en teamkammerat, han kan slå så let.

- Og så igen - hvis Palmers evner til at give feedback er lige så dårlig som hans præstation bag rattet, så er der jo ikke noget at sige til, at Renault ikke havde et godt setup på bilen.

Sky Sports og Autosport er enige med Watts skudsmål på Palmer, ingen af de to sites kaster høje karakterer efter Palmers kørsel i weekenden i deres vurdering af løbene.

Hos Sky Sports får han karakteren 4 ud af 10, og de skriver

- En virkelig skuffende dag for Jolyon Palmer, som sluttede sidst. Han formåede endda at forstyrre en af de forreste biler, da den forsøgte at overhale, så det fik Kvyat til at råbe, at han skulle smutte så langt væk som muligt, så snart de blå flag blafrede.

Formel ekstra om Palmer: Katastrofalt

Kevin gjorde sit i Shanghai, men det rakte kun til en 17.-plads. (Foto: Jan Sommer) Sport og Spil Watt græmmer sig: Øredøvende ydmygelse af Renault

Til sammenligning får Magnussen karakterer 6 hos Sky Sports.

Værre ser det ud for Palmer på motorsportssitet Autosport, der giver rookien 3 ud af 10, mens Kevin Magnussen er tæt på topkarakter med sit 9-tal.

- Palmer havde fordelen af en meget mere problemfri optakt end sin teamkammerat, men var næsten et sekund langsommere i kvalifikationen. Uforstående overfor problemerne med vejgrebet bag på bilen både fredag og lørdag, som han troede skyldtes manglende downforce.

- Han beskrev sit tab af fart siden Melbourne som 'katastrofal', og det fortsatte bare i løbet, hvor han endte på sidstepladsen. Debutanten har brug for en nulstilling for at komme tilbage på rette kurs, skriver Autosport.

Hverken Magnussen eller point er endnu noteret for et point i VM-serien.

Formel 1 - 17. apr. 2016 - kl. 19:46 Frustreret Palmer: Alt gik galt

(Foto: Jan Sommer) Formel 1 - 17. apr. 2016 - kl. 11:24 Kevin knuste rivalen: Men vi er bare ikke hurtigere

118 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere