Når Kevin Magnussen bliver spurgt om den kommende sæson, hvor han som McLarens tredjekører ikke har udsigt til at køre Formel 1, så trækker han lidt på det.
Der er i den 22-årige roskildensers optik ikke lige en løbsserie, han har kigget på, og der er måske heller ikke rigtig en, der passer til ham.
Men den attitude kommer han ingen vegne med, pointerer Ekstra Bladets Formel 1-ekspert Jason Watt.
Den unge dansker skal nemlig forberede sig på at slå hælene sammen og gøre, hvad der bliver sagt.
Ekspert: Magnussen leverede ikke nok
- Jeg har joket lidt med, at han nu er tilbage som lærling. Sådan en, der skal feje gulv og stikke ned efter seks Tuborg og en Cocio til sig selv, siger Watt.
Chancen kommer igen
Så hvis McLaren og Honda i fællesskab dikterer, at Magnussen skal køre den japanske Super GT-serie, så gør han det. For der skal nok komme en ny Formel 1-chance.
- Han er ikke ude - han er på bænken. Desværre skal der spilles minimum 18 kampe, inden han bliver skiftet ind igen - medmindre, at der sker Jason Button eller Fernando Alonso noget.
Magnussen: Alonso-nyhed hæmmede mig
- Kevin skal vise sit værd på banen og i McLarens simulator i Woking. Og så får han alle de test, Button og Alonso ikke selv kan deltage i.
- Der hviler stadig et pres på ham, men en anden slags. Man kan sige, at han hele tiden er til jobsamtale, siger Jason Watt.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.