Kevin slap med skrækken

Den danske Haas-kører måtte forbi stewards efter en ellers lovende fredag i Montreal

Jason Watt og Jonas Hüttel gennemgår Circuit Gilles Villeneuve. Producer: Martin Lorentsen

MONTREAL (Ekstra Bladet): For anden løbsweekend i træk måtte Kevin Magnussen forbi stewards til en samtale. Denne gang fordi danskeren til allersidst under anden træning missede en kegle efter at have været af banen i den berømte ‘Wall of Champions’-chikane.

Fordi det er et sikkerhedsspørgsmål, hvordan køreren vender tilbage til banen efter en afkørsel, er dommerne generelt strenge.  

Men der blæser nye vinde hos dommerne, som lod Magnussen slippe uden påtale.

- Jeg afbrød svinget meget sent og endte derfor langt til højre (i afkørselsområdet). Keglen står langt til venstre, så vinklen er næsten umulig, forklarede Kevin Magnussen, da han kom tilbage fra dommerne. 

- Hvis du låser og kører ligeud, kan du nå rundt om den. Men hvis du prøver at køre ind i svinget og afbryder, ender du for langt i højre side.

- Jeg synes, keglen står rigtig skidt, og det havde vi en god snak om. Måske kommer der en ændring, siger han.

Faktisk konstaterer dommerne i kendelsen, at Haas-køreren ville have haft svært ved at leve op til reglerne. De anerkendte, at han var kørt tilbage på banen på en sikker måde og ikke havde fået nogen sportslig fordel ud af situationen.  

Særligt på den enkelte omgang ser Haas og Kevin Magnussen yderst konkurrencedygtige ud. Foto: Mark Thompson/Getty/Ritzau Scanpix
Særligt på den enkelte omgang ser Haas og Kevin Magnussen yderst konkurrencedygtige ud. Foto: Mark Thompson/Getty/Ritzau Scanpix
 

På banen var det en glimrende fredag for især Kevin Magnussen. Vanen tro var Haas-raceren hurtig på den enkelte omgang. Danskeren var femtebedst med Carlos Sainz foran sig efter ‘en af McLarens bedste fredage i denne sæson’.

Hverken Lewis Hamilton eller Red Bull-kørerne fik sat repræsentative tider, men endnu en superkvalifikation er inden for række.

- Jeg tror måske, at sjettepladsen er mulig, hvis Gasly ikke får gang i den. Det virker til at være rigtig tæt i midterfeltet. Du kan næsten lige så godt være tier som femmer. Det er ret spændende. Jeg prøver at give den hele armen, siger Magnussen.

Under kvalsimulationerne fredag var kørerne utroligt tætte. 14 kørere lå inden for et sekund af hinanden.

Det nye hydrauliske baghjulsophæng virkede til at hjælpe lidt på topfarten, men i løbstrim med fuld tank har teamet stadig noget arbejde foran sig.

Især på den blødeste dæktype.

Sport og Spil Fem år efter Kevins drømmedebut: 12 er forsvundet - en er gået bort

Billedet var noget anderledes i den anden side af Haas-garagen, hvor Romain Grosjean havde svært ved at finde melodien.

- Det var ikke ideelt. Jeg kæmpede generelt med både greb og farten. Vi skal prøve at forstå hvorfor. Men Kevin var rigtig hurtig i anden træning, hvilket var godt at se. Jeg er sikker på, at vi finder noget, siger han.

Kvalifikationen til Canadas Grand Prix køres fra klokken 20 dansk tid.

Formel 1 - 6. jun. 2019 - kl. 21:31 Kevin får Ferrari-trumf

Se også: Haas fjerner omstridt logo

Formel 1 - 7. jun. 2019 - kl. 09:53 Kevin forsvarer teamet: - De gjorde intet forkert

11 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere