Kevin stak albuerne ud: Superstjerne på krigsstien

Ingen point til Haas lige før sommerpausen. Kevin Magnussen sluttede 13’er efter intense kampe mod Daniel Ricciardo

Foto: Bernadett Szabo/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Bernadett Szabo/Reuters/Ritzau Scanpix

BUDAPEST (Ekstra Bladet): På den snævre Hungaroring uden lange DRS-stræk og store nedbremsningszoner er kvalifikationen altafgørende.

Ligesom i Monaco sker de fleste overhalinger via pitstop og strategi.

Så det ville altid blive svært, når man som Haas kun havde en enkelt racer inden for top ti til start.

Romain Grosjean startede ganske vist nier, men fik en hård dag på kontoret, som blev forværret af et langsomt pitstop, der kostede ham positioner på banen, før han to tredjedele inde i løbet måtte trække sig fra løbet.

Kevin Magnussen sluttede som 13’er, hvilket var en position foran, hvor han startede. Det var ikke helt så kedeligt, som det lyder.

Han havde masser af interessante kampe mod især Daniel Ricciardo. Renault-køreren var startet bagerst efter en dårlig kvalifikation og skift af motorenhed, men jagten gennem feltet stoppede ved danskeren.

Det fik Ricciardo til at lange ud efter Magnussen over radioen.

- Oh this **** is starting to take the **** under braking, lød det.

Det blev til mange hårde og underholdende hjul-til-hjul-kampe, hvor Kevin Magnussen stak sine berømte albuer frem.

- Det er den bedste 13. plads, jeg har set. Godt kørt, sagde Gary Gannon efterfølgende.

Teamordre hos Haas
Ingen point til Haas i det sidste løb inden sommerpausen, men der var positive ting at tage med.

Denne gang opførte duoen sig artigt og adlød beslutningerne fra pitvæggen.

Faktisk blev der udstedt en teamordre, da de vanen tro endte ved siden af hinanden sent i løbet.

De var på forskellige strategier, og Kevin Magnussen fik lov til at køre forbi sin kollega på friske og bløde dæk.

Ingen af dem fik en god start, men i modsætning til alt for mange løb i denne sæson faldt de ikke gennem feltet som sten.

I løbstrim var de konkurrencedygtige i det tætte midterfelt, hvilket er et stort skridt fremad for et hold i så store problemer, som Haas har været på det seneste.

38 omgange fik Kevin Magnussen medium-dækket til at holde, så det var muligt at køre en medium-soft-strategi med et enkelt stop.

Men der skulle hjælp til forfra, og den udeblev.  

Max Verstappen var yderst tæt på at vinde sit andet løb i træk, men et sats fra Mercedes-strategerne lykkes.

De gav Lewis Hamilton et ekstra pitstop, så kan kunne jagte Verstappen ned og til sidst på friskere dæk overhale den nu hjælpeløse hollænder på helt færdige dæk.

Hollænderen haler dog ind på Valtteri Bottas i VM-stillingen,

Finnen måtte pitte tidligt efter kontakt med Ferraris Charles Leclerc efter starten, og det lykkes ham kun at avancere til ottendepladsen, hvilket siger noget om, hvor svært det er at overhale i Ungarn. 

For Ferrari blev det en trist omgang, selv om Sebastian Vettel nåede podiet. De røde racere kørte deres eget lille løb langt fra den hæsblæsende fight forrest.

McLaren blev endnu engang ‘best of the rest’ med Carlos Sainz som femmer foran Red Bulls Pierre Gasly.

Se højdepunkterne fra Hungaroring her. Video via Reuters

Se også: Tosset over F1-rival: - Respektløst

Se også: F1-fænomen i hopla: Elegant sviner til rivalen

Formel 1 - 3. aug. 2019 - kl. 20:02 Nyt Haas-mysterium: - Det er ufatteligt

Sport og Spil Fem år efter Kevins drømmedebut: 12 er forsvundet - en er gået bort

129 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere