Kevin stemplede ind: - Virkelig godt

Kevin Magnussen var efter tre løbs fravær tilbage i Q3. Han kvalificerede sig tier på Spa, men starter løbet otter ...

Bliv klogere på Spa-Francorchamps, hvor der køres Formel 1 i denne weekend.

SPA (Ekstra Bladet): Man skal tage sine små sejre, når man kører for et team med så store problemer, som Haas har haft i år.

Kevin Magnussen kørte en strålende kvalifikation rundt på Spa-Francorchamps og var tilbage i Q3 for første gang, siden han overraskede alt og alle med en femteplads i Østrig.

Danskeren slog med sølle 59 tusindedele af et sekund sin teamkammerat ud af Q2. Det blev kun til en tiendeplads i selve kval-finalen med langt op til Sergio Perez og Kimi Räikkönen som de nærmeste rivaler og yderligere distance til Nico Hülkenberg og Daniel Ricciardo.

Han starter imidlertid løbet som otter, fordi begge Renaulter har fem pladsers straf med sig på grund af en ny forbrændingsmotor.

- Virkelig godt arbejde med at nå Q3, især når man tænker over, hvor vi var i går. Det er jeg glad for, lød første kommentar fra løbsingeniøren Gary Gannon.

Foto: JOHANNA GERON/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: JOHANNA GERON/Reuters/Ritzau Scanpix

Teamkammeraten Romain Grosjean har ellers haft overtaget under træning plus en lille fordel af at benytte det hydrauliske baghjulsophæng, som teamet kun har et enkelt af og roterer mellem kørerne. Det giver lidt mere fart på langsiderne, hvilket betyder meget på Spa.

Så omgangen fra Magnussen var bundsolid.

Det kan i den grad også siges om Charles Leclercs kvalifikation. Monegaskeren scorede sin fjerde pole-position endda med Ferrari-kollegaen Sebastian Vettel som nærmeste forfølger.

Først herefter fulgte Mercedes-duoen.

En tredjeplads til Lewis Hamilton var dog imponerende, for den femdobbelte verdensmester crashede under tredje træning, og mekanikerne nåede kun lige akkurat at få bilen klar.  

Ferrari bør vinde sæsonens første sejr på en bane med dette layout, hvor deres høje tophastighed betyder så meget.

For den sags skyld bør Haas komme tilbage på tavlen med point.

Men i begges tilfælde kommer det hele til - igen - at handle om dæk.

Ferrari så langsommere ud i løbstrim end Mercedes, og hos Haas var optimismen efter fredagens træninger til at overse.

En faktor i begge teams tilfælde kan dog blive, at temperaturen falder omkring ti grader.

Charles Leclerc på vej mod pole i Belgien. Foto: John Thys/AFP/Ritzau Scanpix
Charles Leclerc på vej mod pole i Belgien. Foto: John Thys/AFP/Ritzau Scanpix
 

Formel 1 - 30. aug. 2019 - kl. 11:13 Kollega med Kevin? - Jeg ville elske det

Formel 1 - 31. aug. 2019 - kl. 10:51 Gave til Haas: Konkurrenter straffes på stribe

Formel 1 - 29. aug. 2019 - kl. 23:37 Kevins vigtigste ønske: Giv mig en stærk rival!

Hos Mercedes er der andre grunde til panderynker end den tabte kvalifikation. De ellers så driftsikre tyskere har introduceret tredje version af årets motor til både fabriks- og kundeteams.

To er allerede gået op i røg.

Først hos Racing Points Sergio Perez under fredagens træning og siden under kvalifikationen i Robert Kubicas Williams.

Sport og Spil Hård kamp om Haas-sæde: Hulken sidder med trumferne

87 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere