Kevin stopper hos Haas

Hverken Romain Grosjean eller Kevin Magnussen får ifølge Ekstra Bladets oplysninger deres kontrakt forlænget hos Haas

Både Kevin Magnussen og Romain Grosjean er fortid hos Haas ifølge Ekstra Bladets oplysninger. Foto: Charles Coates/Haas F1 Team
Både Kevin Magnussen og Romain Grosjean er fortid hos Haas ifølge Ekstra Bladets oplysninger. Foto: Charles Coates/Haas F1 Team

Rygterne har summet i ugevis, men nu er de blevet konkrete.

Haas-ledelsen har truffet og meddelt sin beslutning: Både Romain Grosjean og Kevin Magnussen er færdige på teamet efter denne sæson.

Det fortæller en række kilder til Ekstra Bladet.

Teamet forventes at offentliggøre bruddet før weekendens grandprix på Portimão i det sydlige Portugal, det 12. af sæsonens 17.

Afløserne bliver endnu ikke meldt ud.

Coronapandemien har ramt Haas F1 hårdt, hvilket for første gang i teamets femårige historie har fået det til at kigge seriøst på betalingskørere.

Kevin Magnussen har kørt fire sæsoner for Haas og seks i alt i Formel 1. Foto: Charles Coates/Haas F1 Team
Kevin Magnussen har kørt fire sæsoner for Haas og seks i alt i Formel 1. Foto: Charles Coates/Haas F1 Team
 

Den 21-årige Nikita Mazepin ligger i poleposition til at træde ind på holdet godt hjulpet af en sponsorpakke fra faderens Uralkali-koncern, som er rygtet til at være på over 200 millioner kroner.

Russeren vil med sin nuværende sjetteplads i F2 sikre sig superlicens til Formel 1.

Teamchef Günther Steiner har tidligere på ingen måde afvist, at to rookie-kørere kan komme på tale.

Mick Schumacher skulle også fortsat være i spil til at ende hos Haas i stedet for Alfa Romeo. Med sit navn og store opbakning fra både Ferrari og Tyskland vil han være en sikker gevinst for et lille team.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger har hverken Nico Hülkenberg eller Sergio Pérez umiddelbar kurs mod Haas. Tyskeren håber på at skulle afløse Alexander Albon hos Red Bull, mens mexicaneren forhandler med Williams.

Romain Grosjean har været sat i forbindelse med Peugeots Hypercar Le Mans-projekt, men ser i øjeblikket ud til at være i spil til et sæde i Formel E.

Alt taler for, at Magnussens fremtid ligger uden for Formel 1. Foto: Pool/Ritzau Scanpix
Alt taler for, at Magnussens fremtid ligger uden for Formel 1. Foto: Pool/Ritzau Scanpix
 

Trods en andenplads for Toro Rosso i fjor i Brasilien, og den overraskende sejr for Alpha Tauri i Italien har Pierre Gasly reelt udspillet sin rolle hos Red Bull. Et skifte til Renault ville give ekstra liv til karrieren, som det skete for Carlos Sainz for tre år siden. Foto: Jennifer Lorenzini/Pool/Ritzau Scanpix Formel 1 Kørerkabale: Pønser på chokskifte

Nikita Mazepin ligger på sjettepladsen i F2-mesterskabet a point med nummer fem, hvilket er nok til at udløse en superlicens. Foto: Joe Portlock/Getty/FIA Content Pool Formel 1 Rygter tager til: Rig russer på Haas-kurs

Kevin Magnussens fremtid synes usikker. Danskeren drømmer om at fortsætte i Formel 1; alternativerne til Haas er dog så godt som ikke-eksisterende.

Indycar er et logisk match til fremtiden og vil passe godt til danskerens stil. Problemet med den amerikanske serie er blot, at kun få hold betaler sine kørere, mens flertallet kræver et stærkt sponsorbagland.

Haas ønsker ikke at kommentere Ekstra Bladets oplysninger.

Günther Steiner afviser igen og igen, at Haas har været eller er til salg. Alligevel fortsætter spekulationerne. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team Sport og Spil Debriefing fra Eifel: Rygtet klæber til Haas

Ude eller inde? Det står fortsat ikke klart, hvorvidt Kevin Magnussen er i Formel 1 næste år. Det bliver formentlig november, hvis ikke december før beslutningen ligger klar. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team Sport og Spil Kevins usikre fremtid

512 kommentarer
Vis kommentarer