Kevin tilbage i pointene: Afviste de hårdeste rivaler

Haas haler ind på Renault efter en ottendeplads til Kevin Magnussen - Lewis Hamilton tæt på VM-titlen

To yderligere sæsoner for Haas-teamet fejrede Kevin Magnussen med en af sine bedste tidtagninger i år. Selve grandprixet var ikke helt den helt samme fest for den snart 26-årige F1-kører og hans amerikanske team.

Det blev til en ottendeplads og fire point til Magnussen, som i den individuelle stilling rykker forbi Fernando Alonso og nu er à point med Nico Hülkenberg på syvendepladsen.

Men han blev ikke 'best of the rest', og teamkammeraten Romain Grosjean faldt ud af pointene, som Red Bull-racerne strøg gennem feltet. Heldigvis for Haas scorede Renault heller ikke nogen, så afstanden nu er reduceret til 11 point.

Under træning var VF18'eren bemærkelsesværdig langsom i løbstrim, og de problemer fortsatte for begge Haas-kørere - især på det drilske hypersoft, som de var tvunget til at starte på.

Kevin Magnussen forsøgte at forsvare sin femteplads fra start, men kom hurtigt under pres fra den kommende Ferrari-kører Charles Leclerc. Monegaskeren overhalede først Force Indias Esteban Ocon, og allerede på anden omgang gled han forbi den danske Haas. I resten af løbet havde Sauber-køreren ingen problemer med at holde det øvrige midterfelt bag sig og sikrede komfortabelt pladsen som 'best of the rest'.

Bliv klogere på den kommende Ferrari-stjerne her

Starten demonstrerede også den enorme forskel på et topteam og resten af feltet. På grund af motorstraffe startede Red Bull-duoen nede bagved.

Før Ruslands Grand Prix forventede de at kunne køre op til femte- og sjettepladsen, hvilket blev udført uden det mindste besvær.

Særligt Max Verstappen fik en glimrende start. Ikke desto mindre er det nærmest skræmmende at se, hvor hurtigt de kan bevæge sig gennem feltet. Fem omgange inde i løbet overhalede hollænderen Kevin Magnussen for sjettepladsen. Og fødselaren - 21 år gammel søndag - var altså begyndt løbet som 19'er!

Derfor taler kørerne om to mesterskaber under de nuværende regler.

Kevin Magnussen tilbragte det meste af sit løb med to lyserøde Force India i bakspejlene. Foto: Maxim Shemetov/Ritzau Scanpix
Kevin Magnussen tilbragte det meste af sit løb med to lyserøde Force India i bakspejlene. Foto: Maxim Shemetov/Ritzau Scanpix

Helt som forventet holdt hypersoft-dækkene ikke længe, og som de første gik Haas-duoen i pit for at skifte til et langt andet stint på soft.

På Sochi Autodrom har Kevin Magnussen præsteret nogle af sine bedste løb; han blev femmer for McLaren i 2014 og syver i den langsomme Renault i 2016. Banen er derimod ikke leveringsdygtig i særligt mindeværdige grandprixer.

Resten af de 53 omgange handlede om forsvar. Først og fremmest skulle de gentagne angreb fra de lyserøde Force India-biler afvises. Faktisk blev der byttet rundt på Esteban Ocon og Sergio Perez undervejs for at give begge en chance.

Men Kevin Magnussen formåede hele tiden at holde dem lige på kanten af DRS-afstand.

Endelig måtte Renault ikke lægge for stor afstand foran. De var begyndt uden for top ti på friske dæk, men i modsætning til i Singapore for to uger siden lykkes det ikke dem at lukrere på de friske dæk. Nico Hülkenberg sluttede 12'er og Carlos Sainz næstsidst efter tekniske problemer undervejs.

Med sin tredje sejr i træk har Lewis Hamilton mere end en hånd på VM-titlen. 50 point skiller nu briten fra Sebastian Vettel på andenpladsen - med fem løb tilbage i kalenderen.

Tak for sejren ... Mercedes gav Valtteri Bottas ordre om at lukke Lewis Hamilton forbi. Foto: Maxim Shemetov/Ritzau Scanpix
Tak for sejren ... Mercedes gav Valtteri Bottas ordre om at lukke Lewis Hamilton forbi. Foto: Maxim Shemetov/Ritzau Scanpix
 

Formel 1 - 28. sep. 2018 - kl. 19:06 Lykkelig Kevin talte over sig: Tæt på ønskeaftale

Se også: Usikkerhed over Grosjean: Haas-boss talte med alle

Se også: F1-stjerne tordner i modangreb: - Han burde koncentrere sig om sig selv

Tyskeren og Ferrari overhalede ellers under pitstop, men føringen holdt ikke længe. Vettel begik en lille fejl, og dem udnytter Mercedes-rivalen altid.

Hos Mercedes er man også begyndt at bruge teamordrer. Valtteri Bottas tog pole-position og holdt den placering, indtil han fik besked på at flytte sig for Hamilton af Mercedes-strategen James Vowles. 

Finnen brokkede sig lidt efterfølgende over den beslutning, som de vil diskutere internt efterfølgende.

Men sådan er Formel 1 ... Bottas ville vist bare gøre verdens tv-seere opmærksom på, at han var hurtigste Mercedes-kører denne weekend.

Foto: Jan Sommer Sport og Spil Kevins F1-fremtid sikret til 2020: Få ALLE detaljerne

Sport og Spil Mød Haas-mekanikerne: 'Kevin er en af drengene'

Efter en sæson hos Sauber får Charles Leclerc fra 2019 chancen hos Ferrari. Beskeden fik han på Monza af Ferrari-teamchef Maurizio Arrivabene. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Ferraris nye stjerne: Vettels værste mareridt

197 kommentarer
Vis kommentarer