Kevin tosset på dommerne: Dum straf

Kevin Magnussen følte endnu en gang sig bortdømt - en fem sekunders straf kostede point i Canada

Foto: AP
Foto: AP

MONTREAL (Ekstra Bladet): En tiendeplads og et enkelt point i VM-stillingen burde have været resultatet for Kevin Magnussen i Canadas Grand Prix.

Hvilket ville have været lidt af et drømme-løb, når man starter som 18’er, og Haas-raceren ikke viste sig særlig kompatibel med powerbanen Circuit Gilles Villeneuve.

Men den gik i stedet til teamkammeraten Romain Grosjean efter et glimrende race fra franskmanden. Han måtte pitte efter påkørsel fra Carlos Sainz på første omgang og formåede derfra at få et sæt supersoft til at holde hele vejen til mål.

- Jeg er jo ikke glad nu. Jeg føler igen, at jeg missede et point, jeg burde have haft. På grund af en dum straf, sagde Kevin Magnussen, da Ekstra Bladet talte med ham efter løbet.

- Jeg synes ikke, jeg kørte et dårligt løb. Jeg er bare ikke tilfreds med i dag eller weekenden som helhed. Sådan er det, der kommer flere.

I sidste ende har Kevin Magnussen kun sig selv at takke for resultatet. Som en virtual safetycar forårsaget af Max Verstappens Red Bull-racer var ved at stoppe, talte han ned fra fem og gav gas for at udnytte uopmærksomhed fra McLaren Stoffel Vandoorne.

- Der er nogle lys, der blinker på rattet. FIA giver en advarsel om, at inden for fem-ti sekunder går de ud. Jeg prøver så at time den, så jeg kører forbi ham, men gør det et øjeblik for tidligt. Jeg giver ham så placeringen tilbage og overhaler ham igen i næste sving. Men når man giver den tilbage, så plejer man ikke at få en straf, siger danskeren.

Hvorfor han mener beslutningen fra dommerne var hård.

Deres version var, at fordi danskeren straks gav positionen tilbage, slap han med minimumstraffen. Fem sekunder og to klip i kørtekortet.

Foto: AP
Foto: AP
 

Tidligere på sæsonen i Rusland fik Kevin Magnussen en straf for at køre forkert tilbage på banen efter en hektisk start - de fem sekunder kostede også chancen for et point.

Starten på Canadas Grand Prix var som vanligt actionmættet, og Kevin Magnussen slap uskadt fra den megen ballade. Han var på den modsatte dæk-strategi end stort set alle andre, så var markant hurtigere til sidst på nogenlunde friske ultrasofts.

Ved mål målstregen var han inden for halvandet sekund af både Jolyon Palmer og teamkammeraten Romain Grosjean, men løb tør for omgange.

- Jeg var lige i røven af ham (Palmer), og begge to kørte noget langsommere end mig. Det ville måske have været rart at komme ud på ultrasoft lidt tidligere, men det er nemt nok at sige nu, siger Kevin Magnussen.

Han var dog i stand til at hjælpe teamkammeraten til at holde tiendepladsen ved at presse Jolyon Palmer. I Haas-pitten var de nervøse for, at franskmanden 68 omgange gamle dæk kunne falde helt sammen i et af de sidste sving. 

Se også: Tæt på point: Dumhed blev dyr for Magnussen

Se også: Kevin efter ny trafik-prop: Hårde lærepenge

Se også: Ærlig Watt erkender: Her tog jeg grueligt fejl

Her analyserer Kiesa episoden, hvor Kevin får tidsstraf

31 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere