Kevin træt af regn-afbrydelser: Lad os køre

- Jeg kan ikke se, hvorfor akvaplaning i Formel 1 er lig med rødt flag, mener danskeren efter et kaotisk brasiliansk grandprix

Foto: All Over Press
Foto: All Over Press

SÃO PAULO (Ekstra Bladet): Brasiliens Grand Prix blev en langstrakt våd affære over tre timer med start bag safetycar, mange omgange trillende rundt bag safetycar og to lange perioder med rødt flag og racere i pitten på grund af regn.

Hjemme bag tv-skærmene i tørvejr, på sociale medier og i Ekstra Bladets livedækning synes mange Formel 1-fans, at der bliver taget for store hensyn til sikkerheden, når verdens bedste racerkørere ikke bliver sluppet løs selv i svære forhold.

- Jeg er enig. Vi burde bare køre og køre efter forholdene. Der var glat, og der var akvaplaning i sving 12. Men jeg kan ikke se, hvorfor akvaplaning i Formel 1 er lig med rødt flag, siger Kevin Magnussen til Ekstra Bladet umiddelbart efter løbet.

- Man skal bare køre efter forholdene. Hvis du kører langsomt nok, så akvaplaner du ikke. Og så kan du presse den, hvor du kan. Kør efter forholdene. Det er min mening!

Han forstod beslutningen om at starte bag safetycar. Ikke mindst fordi en stående start med så meget vand gør forholdene endnu mere umulige. Men ikke hvorfor der skulle to røde flag til og så lange perioder bag safetycar på kolde dæk.

Når det er vådt, må man køre efter forholdene, mener Kevin Magnussen. Foto: All Over Press
Når det er vådt, må man køre efter forholdene, mener Kevin Magnussen. Foto: All Over Press
 

Danskeren måtte nøjes med en 14. plads, hvorimod Felipe Nasr med en anden strategi formåede at køre sig fra næstsidstepladsen til niendepladsen. Han føler sig dog overbevist, at det var rigtigt at gamble med intermediates, ligesom i øvrigt Max Verstappen gjorde det i forsøg på at fravriste Mercedes sejren.

Undervejs var der heftig kommunikation over radioen fra flere kørere i forsøg på at påvirke løbschefen Charlie Whitings beslutninger. Alle med modstridende agenda.

Nico Rosberg hører til de forsigtige, ligesom tyskeren også havde en interesse i, at løbet ikke blev gennemført. Med halve point ville han være et stort skridt nærmere VM-titlen.

For en gangs skyld var Sebastian Vettel også rasende over radioen. I særdeleshed efter Kimi Räikkönen crashede:

Seks kørere udgik - heriblandt Jolyon Palmer - og Romain Grosjean endda på vej til startgridden.

Undervejs var det ved at gå galt for flere. Sebastian Vettel var en tur i græsset, Fernando Alonso mistede en del placeringer med samme stunt, og blandt andre Max Verstappen lavede en mindeværdig redning, der ellers ville have sendt Red Bull-raceren i barrieren.

Se Verstappens mesterredning:

Ligesom Kevin Magnussen hører Lewis Hamilton til dem, som mener, at der gik for meget sikkerhed i den.

- Det her er Formel 1. Regn er det mest tricky. Hvis alle bare triller rundt og ikke laver fejl, kunne alle gøre det. Vi kører med nogle alvorlige hastigheder; meget vand skal ledes væk fra dækkene, og dækkene har det svært. Jo hurtigere vi kører, des sværere for dækkene, sagde grandprix-vinderen på den efterfølgende pressekonference.

- Men det var ikke et særligt svært løb under våde forhold. Der har været langt værre løb, når vi taler akvaplaning, sagde Hamilton, som forstod grunden til det første røde flag, men ikke hvorfor de skulle køre rundt i evigheder bag safetycar efter det andet.

De lange pauser gav masser af muligheder for live-interview. Særligt Niki Lauda rasede mod de mange røde flag. Formel 1 bliver overreguleret, mener den tredobbelte verdensmester. Der vil altid være kørere, som mener, det er for vådt til at køre.

Østrigeren ved, hvad han taler om. I 1976 valgte han selv at trække sig på grund af for meget regn på Fuji-banen i Japan, hvilket James Hunt udnyttede til at sikre verdensmesterskabet.

Se også: Misset chance for Kevin: Min plan ødelagt af røde flag

Se også: Vand-vittigt: Store overraskelser i brasiliansk F1-kaos

Se også: Her tager Formel 1-stjerne tykt pis på sig selv

Se også: Mistede sædet til Kevin: Det var en unfair beslutning

Se også: Ny kollega hylder Kevin: En fantastisk racerkører

Se også: Ingen Bestseller-millioner: Sådan er Kevins kontrakt skruet sammen

Niki Lauda er at finde i top-ti, og østrigeren er stadig at finde i Formel 1 - som tv-ekspert og som rådgiver for Mercedes. (Foto: Jan Sommer) Sport og Spil Lynhurtige legender: Formel 1's 25 største kørere

43 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere