Kevin ude før starten: Blikdåsen brød i flammer

Ydmygelserne fortsætter for trængte McLaren-Honda

MELBOURNE (Ekstra Bladet): Sæsonstarten for McLaren-Honda kunne næsten ikke blive værre.

Efter lørdagens katastrofe af en kvalifikation skulle Kevin Magnussen og Jenson Button starte løbet bagerst på griden.

Men den danske reservekører kom slet ikke til start.

Se Kevins dramatiske opvarmning:

På opvarmningsomgangen stod der pludselig røg ud af McLaren-Hondas nummer 20, og i sving seks måtte Kevin Magnussen stoppe den og hoppe ud.

Få Formel Ekstra-eksperternes vurdering af Kevin og de andre kørere

Kevin Magnussens grandprix i Australien sluttede på opvarmnings-omgangen. (Foto: Jan Sommer)
Kevin Magnussens grandprix i Australien sluttede på opvarmnings-omgangen. (Foto: Jan Sommer)
 

En marshall ude på banen fortæller til Ekstra Bladet, at han ser Kevin Magnussen komme ud af sving fem med flammer under bilen.

Da bilen er stoppet, og før kranvognen er nået frem, kan man se en stor oliepøl under den.

Turen til Australien endte på en scooter. For anden gang inden for tre dage. (Foto: Jan Sommer)
Turen til Australien endte på en scooter. For anden gang inden for tre dage. (Foto: Jan Sommer)
 

Kevin Magnussen blev hurtigt kørt tilbage til garagen, mens en kranvogn sørgede for at fjerne McLaren-Hondas blikdåse. Han fik opmuntrende klap på skuldrene fra sine ingeniører og tog så ørepropper i for at følge løbet.

Hondas sportschef Arai-san fortalte efter lørdagens kvalifikation, at man havde kørt med motorerne i en ned-tunet tilstand for at være sikre på, at de kunne holde flere løb.

Hvad der præcist gik galt med teamets mandagsudgave er endnu ikke meldt ud. Teamet ville have raceren tilbage i garagen til nærmere eftersyn, før de kan sige, hvad fejlen i motorenheden var.

Kranvognen skulle hente McLaren-raceren, før løbet kunne gå i gang. Også Red Bulls Daniil Kvyat gik i stå på vejen til griden. (Foto: Jan Sommer)
Kranvognen skulle hente McLaren-raceren, før løbet kunne gå i gang. Også Red Bulls Daniil Kvyat gik i stå på vejen til griden. (Foto: Jan Sommer)
 

Målet for løbet var først og fremmest at gennemføre, for det nye britisk-japanske samarbejde er alt andet en konkurrencedygtige efter en horribel start på sæsonen.

Fire biler ud efter en omgang
Renault og Red Bull har også haft sine problemer i Australien, og Daniil Kvyat kom heller ikke til start.

To biler ryger med det samme:

Ligesom Kevin Magnussen måtte den unge russer stå af, da bilen stod af under opvarmningsomgangen.

Begge Lotus-kørere udgik også først i løbet - teamet er ellers skiftet til Mercedes-motor i år. Både Pastor Maldonado og Romain Grosjean udgik på første omgang.

Under bilen kunne man se olie. (Foto: Jan Sommer)
Under bilen kunne man se olie. (Foto: Jan Sommer)

Se Kevins dramatiske opvarmning:

1 af 2 (Foto: Jan Sommer)
2 af 2 
51 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere