Kevin undskylder: Lortegave

Kevin Magnussen var skuffet efter sit voldsomme crash i Canada, men følte mest af alt for sine mekanikere, som skal arbejde natten igennem

Jason Watt og Jonas Hüttel gennemgår Circuit Gilles Villeneuve. Producer: Martin Lorentsen

MONTREAL (Ekstra Bladet): Chefmekaniker Toby Brown fyldte 50 år fredag i Canada og blev fejret med fødselsdagskage, men kvalifikationen leverede ikke den fødselsdagsgave fra Kevin Magnussen, som den garvede brite ønskede sig.

Lørdagspils i Montreal bliver udskiftet med en nats arbejde og ingen søvn, når danskerens racer skal genopbygges fra bunden.

Haas-køreren var naturligvis skuffet over at have sendt sin racer ind i den berømte ‘Wall of Champions’ i slutningen af en indtil da blændende omgang.

Men hvor han kan gå tidligt i seng, betyder crashet overarbejde til andre.

- Når du laver en fejl, som den her betyder det, at mine mekanikere skal arbejde hele natten. De får ikke noget søvn. Overhovedet. Jeg har det rigtig skidt på deres vegne, siger Kevin Magnussen til Ekstra Bladet.

- Ikke alene kostede det et godt resultat i kvalifikationen. Det betyder også, at de skal arbejde hele natten. Og med hele natten mener jeg hele natten. Det er noget lort.

Eneste formildende omstændighed er, at han indtil denne lørdag ikke har smadret en racer i sine tre sæsoner hos Haas.

Fejlen blev mere kostbar, end han umiddelbart forventede.

- Jeg havde et snap og strejfede væggen. Det var ikke engang så hårdt, men jeg ramte muren med fælgen, så dækket bare faldt fra hinanden og sendte mig til den anden side.

Kevin Magnussen ramte væggen med 23G. Foto: XPB/Ritzau Scanpix
Kevin Magnussen ramte væggen med 23G. Foto: XPB/Ritzau Scanpix
 

Da bilen gav sig, og danskeren korrigerede, holdt han derfor fuld gas på.

- Jeg troede ikke, det ville være et problem. Da jeg havde det snap, tænkte jeg, at jeg måske ville ramme muren, men det ville gå.

- Shit happens.

Fordi dækket trevlede, og fælgen nærmest blev krøllet, ramte han den modsatte mur hårdt. Med en g-påvirkning på 23, oplyser det internationale motorsportsfund, FIA, til Ekstra Bladet.

Danskerens voldsomme ulykke gennem Eau Rouge for Renault i 2016 var med en 42G. Alligevel gjorde denne her mere ondt.

- Den her er værre, for her gik det godt. På Spa var vi lort uanset hvad, siger han.

Kigger man på sektortider var danskeren flyvende og sikkert i Q3, hvis han var sluppet helskindet gennem den sidste chikane.

Gennem sektor et og to på det afgørende forsøg var han hurtigere end begge McLaren og Nico Hülkenberg, som alle nåede Q3. Plus teamkammeraten Romain Grosjean, som var tre tiendedele efter.

Foto: XPB/Ritzau Scanpix
Foto: XPB/Ritzau Scanpix
 

Derimod var Daniel Ricciardo hurtigere både i Q2 og i særdelseshed i Q3, hvor australieren strålede. Han udnyttede, at Valtteri Bottas begik en fejl, og at Max Verstappen blev fanget af Magnussens uheld. Den gule Renault starter derfor firer. 

- Banen blev formentlig bedre, for pole-omgangen var også hurtigere, men det var noget af den omgang fra Ricciardo.

- Jeg føler, vi var på niveau med Renault og McLaren, men lidt på hælene i forhold til Monaco.

Se også: Haas fjerner omstridt logo

Lewis Hamilton erkender, at han gik over grænsen. Foto: CHARLES COATES/Ritzau Scanpix Formel 1 - 8. jun. 2019 - kl. 08:53 Hamilton smadrer racer: - Jeg gik over grænsen

Pierre Gasly var irriteret over historierne om hans fremtid hos Red Bull. Foto: Dan Istitene/Ritzau Scanpix Formel 1 - 7. jun. 2019 - kl. 14:39 Rygterne svirrer: - Bullshit

Allerede et par timer efter kvalifikationen stod det klart, at Kevin Magnussen starter Canadas Grand Prix fra pitlane.

Både gearkasse og chassis var smadret.

- Uanset hvad, fordi jeg nåede ind i Q3, skulle jeg starte på det bløde dæk (C5). Med en gearkassestraf ville det være 15’er, og så kan du lige så godt starte fra pitlane (med frit dækvalg, red), siger Magnussen.

Startgridden blev også påvirket af tre pladsers straf til Carlos Sainz for at blokere Alexander Albon under tidtagningen.

Canadas Grand Prix begynder klokken 20.10 dansk tid.

Sport og Spil Mød Haas-mekanikerne: 'Kevin er en af drengene'

Sport og Spil Debriefing fra Monaco: Fænomenal Kevin på Ferrari-mission

Pierre Gaslys (t.h.) tid hos Red Bull risikerer at blive kort, hvis han ikke forbedrer sig henover sommeren. Helmut Marko (midten) brygger på en plan B. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Det ulmer på F1-kørermarkedet: To jokere lurer

61 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere