Annonce:
Annonce:

Kevins advokat til angreb: Fejlagtigt rådgivet

Retssagen mellem Kevin Magnussen og eksmanager Dorte Riis Madsen afsluttedes torsdag med særligt fokus på Kevin Magnussens tidligere advokat, Kristian Paaschburg, som blev anklaget for at have ydet 'klart dårlig rådgivning' til sin tidligere klient

Forså sagen her.
Annonce:
Følg Formel 1

KØBENHAVNS BYRET (Ekstra Bladet): De sidste slagkraftige argumenter faldt torsdag i den betændte retssag mellem Kevin Magnussen og hans tidligere manager Dorte Riis Madsen, som hævder, at hun er berettiget til 20 procent af racerkørerens bruttoindtægter fra 1. september 2015.

Ved retsmødet fokuserede Kevin Magnussens advokat Claus Barrett Christiansen i høj grad på racerkørerens tidligere advokat Kristian Paaschburg, som ifølge forsvaret har leveret 'klart dårligt rådgivning' til sin forhenværende klient i forbindelse med, at han blev myndig, og en ny management-aftale skulle afløse den gamle.   

Annonce:

- Det er, som om Kevin ikke eksisterer i dette forløb, og der er intet på skrift, der viser, at Paaschburg har rådgivet Kevin om noget som helst. Kristian Paaschburg har arbejdet på at fastholde Dortes Riis Madsens ret til 20 procent af Kevins bruttoindtægt, hvilket på ingen måde er i Kevins interesse, sagde Kevin Magnussens advokat og gjorde en stor indsats for at miskreditere advokaten. 

Bøde for påstået dobbeltrolle
Det gjorde han blandt andet ved at påpege, at Dorte Riis Madsen kendte Kristian Paaschburg privat, inden hun fik ham hyret som Kevin Magnussens advokat. Han nævnte desuden, at Kristian Paaschburg har fået en bøde på 10.000 kroner fra Advokatnævnet for dobbeltrepræsentation af Dorte Riis Madsen og Kevin Magnussen.

Racerkøreren udtalte under mandagens retsmøde, at han i lang tid ikke vidste, at Kristian Paaschburg var hans advokat.

- Jeg var af den opfattelse, at Kristian var Dortes advokat, forklarede han.

Kristian Paaschburg afviste alle anklager og forklarede under sin afhøring tirsdag, at kontrakten er således skruet sammen, at Formel 1-køreren burde kunne hente en eventuel betaling til den tidligere manager i det selskab som ejes i fælleskab med Bestseller-koncernen. 

Annonce:

Under retssagen koncentrerede racerkørerens advokat sig igen og igen om et dokument 2010 fra, hvor Bestseller understreger, at de 'ikke kan acceptere', at manageren modtager en del af indtægterne. Idet alle indtægter skal ind i det selskab, som har investeret hen ved 130 millioner kroner i racerkøreren og først nu for alvor begynder at få penge retur.

Parterne slås om, hvad Dorte Riis Madsen så har ret til, da efter hun i 2015 fik sparket og sommeren 2016 ikke længere modtog løn. Ifølge forsvaret ingenting.

'Har knoklet for Kevin'
Eksmanagerens advokat, Martin Dahl Pedersen, fastholdt i sin procedure, at hun har ret til 20 procent af Kevin Magnussens bruttoindtægter. Han lagde vægt på sin klients mangeårige og trofaste arbejdsindsats.

- Hun har knoklet for Kevin, siden han var 14 år for at nå deres fælles målsætning om at få ham i Formel 1, og da hun fik muligheden, gik hun med til ringere vilkår med Bestseller for at få aftalen i hus, lød det fra advokat Martin Dahl Pedersen, der også understregede, at både Kevin og Jan Magnussen har erkendt, at Dorte Riis Madsen ikke har misligholdt sin kontrakt.

Annonce:

Dorte Riis Madsens advokat argumenterede desuden for, at hun ikke har udnyttet Kevin Magnussen, og han påpegede blandt andet, at hun ikke selv var repræsenteret af en advokat, da aftalen med Bestseller blev indgået - i modsætning til Kevin Magnussen, der blev repræsenteret af Kristian Paaschburg.

Kevin Magnussen var ikke til stede den sidste dag, da der køres løb i Østrig denne weekend. Han ser frem til afklaring og konstaterede, at racerløb er betydeligt mere underholdende end retsmøder ...

- Jeg synes ikke, det er sjovt at være i retten. Så jeg glæder mig til, at jeg ikke skal koncentrere mig om det længere, siger han til Ekstra Bladet.

Der falder dom i sagen 23. august klokken 13, meddelte dommer Karen Duus Mathiesen torsdag eftermiddag.

Dorte Riis Madsen vs. Kevin Magnussen: Stridens kerne

Stridens kerne er en ny manageraftale, som blev indgået i 2010, da Kevin Magnussen fyldte 18 år, og Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen trådte til som investor. I denne konstruktion overtager selskabet - hvor rigmanden har 51 procent - rettighederne til racerkørerens indtægter.

Som direktør får Dorte Riis Madsen 800.000 kroner i årsløn og Kevin Magnussen betragtes dengang og nu som lønansat.

2010-aftalen fastslår, at deres veje tidligst kan skilles i 2021, men i sommeren 2015 efter en længerevarende konflikt bliver hun fyret.

Racerkøreren hævder, at hun har opført sig illoyalt og direkte modarbejdet ham allerede, mens han i 2014 kørte for McLaren. Kort sagt har hun ikke passet sit arbejde.

Dorte Riis Madsen kræver 20 procent af Kevin Magnussens bruttoindtægter fra 1. september 2015, fordi hun ikke reelt er direktør længere. Vel at mærke 20 procent af de penge, som løber ind i selskabet frem til 2021 og ikke kun af den løn, som racerkøreren får udbetalt.

Bestseller har investeret i omegnen af 120 millioner kroner i Magnussens karriere. Først fra skiftet til Haas begynder der at flyde penge i den rigtige retning, så selskabet er stadig en dundrende underskudsforretning.

Derfor får Magnussen langt fra sin fulde løn fra Haas udbetalt, og de 20 procent skulle ifølge forsvaret komme fra racerkørerens egen lomme. Penge han ikke har.

Kevin Magnussen i retten: - Vi havde personlige problemer

Kevins kontroversielle manager: En ros skal hun have

Alle detaljerne: Bitter racerkrig om millioner

Nu falder afgørelsen: Bitter krig om Magnussens millioner

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

dagens eb+

Annonce:
Hvis Mette går, bør der udskrives valg
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: