Renault gjorde denne sæson comeback som fabriksteam i Formel 1 efter seks års fravær fra sporten.
Men overtagelsen af Lotus trak så meget ud i sidste ende, at bilen, som danske Kevin Magnussen skulle føre gennem Formel 1-feltet, aldrig nåede den ønskede kvalitet.
Det fortæller franskmændenes chefingeniør, Alan Permane, til autosport.com.
- Jeg bliver ikke ked af det, når 2016-bilen er væk. Det har været mentalt hårdt at gå ind til løb hver weekend med højere forventninger, end man er klar over, man ikke kommer til at leve op til.
- Vi har kæmpet hver uge med bare at komme videre fra første kvalifikation. Jeg håber, vi kan få skruet på de rette knapper, sådan at vi i 2017 kan kæmpe for at komme i tredje kvalifikationsrunde eller endda nå målet komfortabelt, siger Alan Permane.
Chefingeniøren fortæller videre, at Renault hurtigt besluttede sig for at fokusere på 2017-sæsonen, da bilen ganske enkelt ikke kunne følge konkurrenternes.
Det franske fabriksteam scorede da også kun otte point i konstruktørernes mesterskab og sluttede kun foran Sauber og Manor. Men på trods af den pauvre pointhøst bevarede man alligevel moralen på Magnussens team ifølge Permane:
- Jeg er stolt af hele holdet og fabrikken bag. Men det har været en løbende proces, som forandrer sig konstant. Der er sat en plan i værk, og det ser fornuftigt ud for fremtiden.
I 2017 bliver det Nico Hülkenberg og Jolyon Palmer, der får fornøjelse af de gule Formel 1-biler, mens Kevin Magnussen skifter til amerikanske Haas.
Dommen over Kevins sæson: Tre genistreger og seks til skrotkassen
Renault på ’taber-liste’: Sådan ser de selv sæsonen
Nu sender Schumacher-lejren en endegyldig besked
Slut med F1-frås: Sådan vil de nye ejere styre pengene
Kvæstet 'Schumi' krænket i sit hjem - kræver millioner for koma-foto
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.