Kevins ekstreme ræs: To timer i natteheden uden vand

Kevin Magnussen scorede point i Singapore, men på barsk vis: Drikkesystemet var defekt under årets hårdeste løb

Følg Formel 1

SINGAPORE (Ekstra Bladet): Kalenderens hårdeste løb for Formel 1-kørerne blev for anden gang endnu mere ekstremt for Kevin Magnussen.

Danskeren scorede et tiltrængt point til sig selv og teamet, men måtte lide for det.

To timer rundt på Marina Bay Circuit byder på 23 sving og ingen pauser i den kvælende varme og luftfugtighed på Ækvator.

For Kevin Magnussens vedkommende uden en dråbe vand …

Til et løb, hvor kørerne mister op mod tre kilo væske, kom der intet ud af et defekt drikkesystem.

Glæden var der stadig over præstationen, men Kevin Magnussen måtte lige sidde og sunde sig, før han gik ind til de obligatoriske tv-interview.

Hvorefter danskeren skulle bruge en længere pause i sit afkølede kørerrum, mens der blev tanket op, før han havde tid til at invitere indenfor.

- Jeg ved ikke, hvad der er med den her bane, der skal altid ske et eller andet. Det var sindssygt hårdt ikke at få noget vand i to timer, siger Kevin Magnussen til Ekstra Bladet.

- Man bruger rigtig meget væske, og man har brug for et eller andet at drikke. Men det var bare at hænge i. Fysisk var det meget hårdt, men det var et fantastisk løb med en perfekt start.

Under seneste besøg i 2014 som McLaren-kører blev han også tier. Dengang med et brændende sæde under sig, fordi der var røget en forsegling.

Dehydreringen denne gang var dog ikke lige så slem.

- Jeg har ikke fået at vide, hvad der var sket. Det var, som om slangen var hoppet af, så der var kun luft igennem. Vi har fået et nyt system, hvor man selv suger det ud. Og jeg kunne kun suge luft, forklarer Kevin Magnussen.

Renault havde umiddelbart efter løbet ikke en forklaring.

- Et eller andet gik galt med drikkesystemet. Det skal fikses, for det er ikke godt nok. Og før næste løb i Malaysia, for det er samme forhold, hvis ikke endnu hårdere, siger chefingeniør Alan Permane.

Her er den vanvittige start, hvor Kevin avancerede fem pladser:

Formel 1-stjerner mindes deres afdøde danske ven: Christian var fantastisk

Mirakel fra Magnussen: Point i Singapore

F1's mest ekstreme løb: Drømmer om safetycar

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.