Kevins fremtid på spil: Magtkamp i kulissen hos Renault

Cheferne fra den franske gigant kan ikke blive enige om, hvem de skal satse på

Følg Formel 1

SINGAPORE (Ekstra Bladet): Lad en delvist statsejet fransk bilproducent overtage et nødlidende Formel 1-team. Bland dets eksisterende motorafdeling med personale fra det købte team og hyr nye folk.

Og prøv så at finde ud, hvem der skal træffe de vigtige beslutninger midt i en sportslig svær tid.

Den opgave har man ifølge Ekstra Bladets oplysninger endnu ikke løst hos Renault, hvor der foregår kampe i kulissen, og teamets hierarki endnu ikke er helt fastlagt.

På trods af at man tidligere på sæsonen lavede en omstrukturering i ledelsen, så Frederic Vasseur fik titel som teamchef, og Cyril Abiteboul skulle fokusere flere af sine kræfter på udvikling fabrikkerne i franske Viry og engelske Enstone.

15.23086563.jpg 

September ud kan Renault underskrive den kontraktforlængelse, man har liggende i skuffen med Kevin Magnussen. Herefter udløber franskmændenes førsteret til danskerens arbejdskraft.

Opgaven denne uge og de kommende er derfor at få det bedste ud af en umulig bil og forsøge at levere et mindre mirakel i form af point.

— Jeg tror ikke der er så meget, jeg kan gøre ved situationen lige nu. Hvis der var helt klarhed over, hvem der bestemte hos Renault lige nu, er jeg sikker på, at der blevet truffet en beslutning. Men der er der vist ikke rigtigt, siger Kevin Magnussen til Ekstra Bladet.

En afklaring var ventet inden grandprixet i Singapore, men den er ikke kommet. Teamchefen Frederic Vasseur sagde i et interview, at man ikke havde travlt. Endelig deadline var i princippet før forsæsonens test.

— Jeg ved ikke, hvad der sker i kulissen. Jeg har læst i medierne, at en beslutning kan vente længe på sig. Personligt havde jeg håbet mellem de her to løb. Men tingene tager længere tid, end jeg havde håbet på, siger Kevin Magnussen.

Renaults tøven tyder ikke godt for nogen af de eksisterende kørere. Når Kevin Magnussen har spurgt Frederic Vasseur til fremtiden, har han fået positiv feedback.

— Jeg har spurgt ham, og han siger, at han intet har at klage over. Om det er sandt ved jeg ikke.

FAKTA: Renault tøven

Afslører forsinket Kevin-rival uforskyldt fremtiden her?

Watt: Renault-boss' udmelding er ikke godt for Kevin

Kevins skæbne afgøres snart: Sådan arbejder hans personlige team i kulissen

Vanvid: Da fan afbrød Formel 1-løb i Singapore:

Læserne griller Kevin: Se de bramfri svar

Renault genbruger Kevins crash-motor

God chance i Singapore: Renault-boss tror på overraskelse

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag