MONACO (Ekstra Bladet): Formel 1 er ingen kontaktsport, men derfor skal der stadig være rum til at køre om ikke sidespejlene af hinanden så en ordentlig gang herreræs.
Ofte diskuteres det, hvorvidt dommerne efterhånden lader for mange forskellige straffe regne ud over kørerne for petitesser.
Efter det dramatiske grandprix i Barcelona glæder Kevin Magnussen sig over, at dommerne undlod at pege fingre af Mercedes-kørerne for at køre hinanden af banen, så ingen af dem blev straffet.
- Jeg var glad for at se, at der ikke skete i Lewis’ og Nicos’ crash, for det var i mine øjne et hændeligt uheld (racing incident).
- Vi burde have lov til at køre lidt mere ræs. Bare fordi der er kontakt, behøver der ikke nødvendigvis at falde en straf. Det er min holdning, siger Kevin Magnussen.
Renaults dansker føler sig overbevist om, at ingen af Mercedes-kørerne gjorde noget med vilje. Hamilton har sit forhjul tilstrækkeligt fremme på siden og rykker selv ud i græsset for at undgå kollission, mens Rosberg piller så meget ved sit rat, at han heller ikke havde tid til at orientere sig.
- Man kan ikke gøre det med vilje. Umuligt. Det var bare uheldigt.
- Helt ærligt: Hvis jeg var Lewis, havde jeg gjort det samme, og hvis jeg var Nico, havde jeg gjort det samme. Ser man på det på den måde, er det den rigtige beslutning at kalde det et hændeligt uheld, siger Kevin Magnussen.
Formel 1-ekspert: Det er gået for vidt
Selv var han lidt uforstående over for de to strafpoint på sin egen licens.
- Straffen var lidt unødvendig, for der skete ikke noget. Hvis jeg havde kørt ham helt af, ville det være anderledes, men det havde ikke indflydelse på nogens løb, siger danskeren.
Nu kan du endelig se det: Her støder Kevin sammen med Palmer
Hurtigere racer til Kevin: Sådan gør ny motor for alvor forskel
Her analyserer Kiesa Mercedes-kørernes crash:
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.