Kevins rival: Vi fortjener mere anerkendelse!

Både Kevin Magnussen og Jolyon Palmer fortjener mere kredit for, hvad de har opnået for Renault i denne sæson, mener briten

AUSTIN (Ekstra Bladet): Renaults RS16’er har været håbløst underudviklet fra sæsonstarten. Alligevel er det sent på sæsonen lykkes for begge kørere at levere solide løb under svære betingelser, alt imens teamledelsen har forhandlet med stort set hele paddocken.

Jolyon Palmer scorede i Malaysia sit første point og leverede senest en overbevisende weekend i Japan, hvorefter Renault præsenterer Nico Hülkenberg som ny Renault.

Den britiske rookie drømmer som sin danske teamkammerat om en kontraktforlængelse, men efterlyser mere anerkendelse for, hvad de begge har opnået i denne sæson. 

- Jeg tror, de satte pris på, hvordan det gik i løbet på Suzuka. Om de sætter pris på alt det andet arbejde, er jeg ikke helt så sikker på.

- For at være helt ærlig har ingen af os fået nok anerkendelse. Kevin har også kørt nogle gode løb. Han beviste i 2014, hvad han kan i en ordentlig bil. Han blev toer i sit første løb, og han matchede Jenson i kvalifikationen henover året.

- To år senere kæmper vi begge, for bilen er der ikke rigtigt. Han har gjort det godt i år, men har formentlig mistet lidt kredit fra, hvor han var i 2014. Ingen af os har helt fået den kredit, vi fortjener i en svær bil. Beviset er, at i hvert fald en af os bliver udskiftet, sagde Jolyon Palmer på sin briefing i paddocken før USA’s Grand Prix.

Hans forventning er, at tre kørere nu kæmper om det sidste Renault-sæde - formentlig hentyder han til Esteban Ocon som den tredje.

- Det er en skam, at bilen ikke har været mere konkurrencedygtig, for jeg tror, at vi begge vil se bedre ud og få mere anerkendelse, hvis det havde været tilfældet. Men i sidste ende er det op til ledelsen, for de ansætter os.

- Men det var ret tidligt på sæsonen, at de kiggede andetsteds efter kørere, så det var de nok fast besluttet på, konstaterer han. 

Ligesom Kevin Magnussen kan Jolyon Palmer frit skrive under med andre teams og er nødt til at holde sig skarp i kampen om de sidste pladser til næste års grid.

- Jeg vil gerne blive hos Renault, men jeg er nødt til at kigge på andre muligheder. For mindst en af os bliver i sidste ende skuffet. Jeg vil gerne blive i Formel 1 og først og fremmest hos Renault.

Iskoldt: Husker du den meget skuffede Rosberg i Texas sidste år?

Hülkenberg er Kevins perfekte teamkammerat

Hulken forklarer: Derfor blev det Renault

Kevin afslører: Alternativer til Renault

Magnussen afviser stort sæde hos amerikanere

Læserne griller Kevin: Se de bramfri svar

29 kommentarer
Vis kommentarer