Kevins store rival knuser al modstand

Stof i knægten: McLaren-talentet Stoffel Vandoorne er enerådende i GP2-serien og banker i den grad på døren til Formel 1

Stoffel Vandoorne har foreløbigt vundet fire GP2-løb ud af fire mulige. (Foto: Jan Sommer)
Stoffel Vandoorne har foreløbigt vundet fire GP2-løb ud af fire mulige. (Foto: Jan Sommer)

SPIELBERG (Ekstra Bladet): Ser man lige bort fra Honda-motoren, som bryder sammen ved en enhver given lejlighed, står McLarens øverste ledelse med lidt af et luksusproblem.

Teamets sæder optages af tidligere verdensmestre, og samtidig har Ron Dennis ikke bare et, men to store talenter, som fortjener en plads i Formel 1.

Mens øjnene i Danmark er rettet mod Kevin Magnussens bestræbelser på at gøre hurtigt comeback i motorsportens fineste klasse, trækker hans største rival i McLarens juniorprogram overskrifter for sin kørsel i GP2.

Belgiske Stoffel Vandoorne tabte i 2013 Formel Renault 3.5-mesterskabet til Kevin Magnussen og samtidig pladsen ved siden af Jenson Button. Mens den danske rival fik chancen i Formel 1, skiftede belgieren til GP2 og blev nummer to i sin første sæson i Formel 1’s rugeklasse.

I år har den 23-årige Vandoorne for topteamet ART Grand Prix knust al modstand: Fire løb, fire pole positions, fire sejre og læg dertil tre andenpladser i sprint-løbene, som afslutter GP2-weekenden. Her starter de første otte i omvendt rækkefølge. I hvad der er beskrevet som det hårdeste GP2-felt nogensinde.

ART Grand Prix nummer fem har Stoffel Vandoorne bag rattet. I Østrig vandt han det regulære GP2-løb og blev toer i sprinten. (Foto: Jan Sommer)
ART Grand Prix nummer fem har Stoffel Vandoorne bag rattet. I Østrig vandt han det regulære GP2-løb og blev toer i sprinten. (Foto: Jan Sommer)
 

- Fra starten af sæsonen har vi gjort alt rigtigt og ikke lavet nogen fejltagelser. Målet for mig har hele tiden været af sætte et mesterskab sammen, og alle forventede, at jeg skulle dominere, fra der blev sagt 'go', fortæller Stoffel Vandoorne, da Ekstra Bladet møder ham i Østrig efter hans seneste drømmeweekend.

- Og indtil i dag har det været en god sæson for mig, hvor jeg fører med en stor margen. Men vi er kun fire runder inde (af 11, red.), så der er stadig lang vej igen. Jeg skal stadig være fokuseret og undgå fejl i de kommende løb, siger belgieren.

Skolet af McLaren
Ligesom Kevin Magnussen er Stoffel Vandoorne opdaget og skolet af McLaren. Afdæmpet, seriøs og professionel. Hvilket betyder, at han heller ikke taler over sig.

I fjor til sæson-afslutningen i Abu Dhabi sagde løbschefen Eric Boullier, at der ikke ville være Formel 1 til Stoffel Vandoorne i 2015. Derimod skulle han fokusere på at vinde GP2 ’som en boss’. Og det kunne åbne døren til det fineste selskab.

Se også: Rivalens plan: Overhal Kevin indenom

GP2-udfordrerne bliver styret med kyndig og fast hånd af Vandoorne, som trods sin suveræne kørsel ikke lader drømmene om Formel 1 løbe af med ham.

- Hele sæsonen forbereder jeg mig til Formel 1, og selvfølgelig tænker jeg på Formel 1. Hvis jeg kan vinde et mesterskab som GP2 på en god måde, synes jeg, at jeg skulle have chancen. Men der er ingen garantier. Det ved vi alle.

I sidste ende ønsker jeg det bedste for min fremtid og Kevin det bedste for sin. Det er helt normalt

- Jeg tænker ikke så meget over det lige nu og fokuserer på min GP2-sæson. Og håber så, at der findes en plads på gridden til næste år.

Først på året fastslog han til den belgiske avis L’Avenir, at Formel 1-ambitionerne lå i hænderne på manageren Richard Goddard (også Jenson Buttons manager, red.). Men at et GP2-mesterskab ville give ham mere momentum end Kevin Magnussen, der som bekendt er degraderet til tredjekører og ikke kører ræs i år.

Se også: Kevin lovpriser konkurrenten: Stoffel vinder GP2

Ubarmhjertig sport
Hvem der står bedst af de to McLaren-kørere i tilfælde af en plads på McLaren-Honda eller et andet team, vil han ikke spå om.

- Helt ærligt, så er det svært at sige. Som Kevin allerede har sagt til flere medier, så kan alle være en rival. Det er meget svært at vide, hvad der afgør det i sidste ende. Jeg kører ræs i GP2, og det er, hvor jeg kan bevise mig selv. Andet kan jeg ikke gøre i øjeblikket.

- Jeg har med jævne mellemrum snakket med Eric (Boullier, red.) og Ron (Dennis, topchefen, red.). Vi taler om fremtiden, men det er for tidligt at beslutte eller vide noget.

Når Stoffel Vandoorne bliver ved med at vinde, må McLaren snart give ham chancen på øverste niveau. (Foto: Jan Sommer)
Når Stoffel Vandoorne bliver ved med at vinde, må McLaren snart give ham chancen på øverste niveau. (Foto: Jan Sommer)
 

Formel 1 er en ubarmhjertig sport, hvor holdkammerater også er drabelige rivaler. Senna-Prost scener kommer man dog ikke til at se mellem de to - i hvert fald ikke lige foreløbig.

- Vi kommer fint ud af det med hinanden, synes jeg. De seneste måneder har vi set hinanden lidt mere til marketing-events og blandet andet også under grandprixet i Montreal. Ligesom vi også har kørt mod hinanden.

Kevin Magnussen håber på at kunne fortsætte Formel 1-karrieren hos McLaren, men det er ikke nødvendigvis her, hans bedste chancer ligger. (Foto: Jan Sommer) Sport og Spil Stort kontrakt-overblik: Kevins bedste Formel 1-chance

- Vi ved, at vi begge er hurtige kørere, som kæmper hårdt på banen. Men selvfølgelig er der konkurrence både på og uden for den. Sådan er Formel 1 bare. I sidste ende ønsker jeg det bedste for min fremtid og Kevin det bedste for sin. Det er helt normalt, siger Stoffel Vandoorne.

Sammen med Fernando Alonso kørte han denne uges test i Østrig, hvor halvdelen af tiden skal gå til en kører som ham uden Formel 1-erfaring. Med sin overbevisende kørsel i GP2 er der grænser for, hvor lang tid McLaren kan vente med at give ham chancen på allerhøjeste niveau.

Se også: McLaren gennemførte test uden sammenbrud

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

Marco Sørensen kører også GP2. Det går knap så godt i år som i fjor, hvor nordjyden vandt sprintløbet i Sochi:

Se også: Alonsos dom: Så langt bagefter er McLaren

28 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere