Kevins ultimatum: Så bliver jeg ikke her

Seks år er gået, siden Kevin Magnussen senest vandt et racerløb. Der skal ske noget drastisk i sporten, når reglerne ændrer sig i 2021, for danskeren er ikke i Formel 1 for at kæmpe om syvendepladser

Foto: Andy Hone/Haas F1 Team
Foto: Andy Hone/Haas F1 Team

SPA (Ekstra Bladet): Datoen var 20. oktober 2013 på Circuit de Barcelona-Catalunya. Kevin Magnussen afsluttede sin mesterskabssæson i Formel Renault 3.5 med to sejre i træk.

Siden har den nu 26-årige dansker stået på et enkelt podie, men kun på det nederste trin, og det nager ham.

Seks år er snart gået siden han parkerede en racerbil ved position nummer et.

Følelsen af at konkurrere om sejre og pole-positions er, hvad der mangler i hans Formel 1-karriere, hvor løb nummer 100 nærmer sig.

Som mange af kollegaerne krydser han alt, hvad krydses kan for, at reglementet til 2021 samler feltet. For ellers begynder danskeren at se sig om efter andre serier, hvor konkurrencen er tættere, og evnerne bag rattet har større indflydelse. 

- Jeg er ikke i Formel 1 bare for at være her. Min drøm var ikke bare Formel 1. Det var verdensmesterskabet i Formel 1, sagde Kevin Magnussen i Belgien, da de igangværende forhandlinger om 2021-reglementet blev bragt på banen.

- Da jeg kom her, fandt jeg ud af, at køreren betyder mindre, end jeg forventede. Det lærer man først her. Hvor lille forskel køreren har. Det SKAL ændre sig, for jeg føler, jeg har evnerne til at præstere større resultater, end jeg har gjort.

- Det er ikke godt at gå ind til hver raceweekend velvidende, at du hverken kan vinde eller score pole-position. Det er demotiverende. Drømmen om at vinde mesterskabet en dag er, hvad der holder det hele i live. Men den er fjern, og det er svært, siger han.

- Seks år er gået, siden jeg sidst vandt et løb. Det er hårdt, og jeg troede ikke, det ville ske. Jeg savner at vinde; hele mentaliteten, ånden og tankegangen, når du kæmper om sejre og mesterskaber. Jeg føler, jeg har været ude af den verden for længe. Så jeg kigger forbi ændringerne i 2021 og ser, hvad der sker. For jeg bliver ikke her, hvis jeg ikke har en chance, konstaterer Haas-køreren.

Senest Kevin Magnussen vandt et racerløb var i 2013. Foto: Jan Sommer
Senest Kevin Magnussen vandt et racerløb var i 2013. Foto: Jan Sommer
 

Sergio Perez har udtrykt samme holdning. I Belgien forlængede mexicaneren med Racing Point, så han kører for teamet til og med 2022. Ni podier har Perez opnået - alle for midterhold. Nogle af dem yderst imponerende for Sauber og Force India, men han har været uden en reel sejrschance i mange år.

Siden hybridmotorerne blev indført i 2014 er samtlige løb vundet af Mercedes, Ferrari eller Red Bull. Kimi Räikkönens Lotus-triumf i 2013-sæsonpremieren er sidste gang, en vinder er fundet uden for den trio.

- Sporten er nødt til at være tættere og mere fair, så kørerne kan gøre en forskel. Det burde være de mindste detaljer, som er afgørende i stedet for adskillige sekunder over en omgang. I Formel 1 er ingen kørere sekunder fra hinanden. Vi taler tiendedele i forskel, så det er frustrerende, siger Kevin Magnussen.

- Jeg har haft løb, hvor jeg synes, det ikke kunne gøres bedre, hvor vi ikke scorede point. Sådan var det tilbage i mine Renault-dage. Når det er sådan, er det ikke rigtig en sport. Man sidder der bare og kører bilen, uden at det gør en stor nok forskel.

Mange af de midaldrende F1-kørere har i årevis luret på, når der åbnede sig en mulighed hos Ferrari eller Mercedes. Den helt store vinder i det spil var Valtteri Bottas, som i Belgien blev bekræftet som Lewis Hamiltons kollega for tredje år i træk.

- Jaloux er det forkerte ord. Dem, som har fået chancen, har fortjent den. Men da jeg også føler, jeg fortjener den, er jeg misundelig. Men det er for tilfældigt, hvem der får chancen, mener Magnussen.

Formel 1 - 29. aug. 2019 - kl. 23:37 Kevins vigtigste ønske: Giv mig en stærk rival!

Formel 1 - 30. aug. 2019 - kl. 11:13 Kollega med Kevin? - Jeg ville elske det

- Bottas forventede den ikke, og han fik den kun, fordi Rosberg besluttede i sidste øjeblik at gå på pension. Han fortjente den og har vist, at han var værdig.

- Det siger også meget, at der er kørere uden for topholdene, som kan vinde løb og kæmpe om mesterskaber. Det er bare for tilfældigt, og du har for lidt kontrol over din egen skæbne, hvis du ikke kører for et topteam. Det afhænger mere af ydre omstændigheder, og det burde handle om dine egne præstationer, stabilitet og talent, siger Magnussen.

Sport og Spil Hård kamp om Haas-sæde: Hulken sidder med trumferne

Kevin Magnussen på startgridden i selskab med sin personlige træner Thomas Jørgensen (t.v.) og løbsingeniøren Gary Gannon. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Nøglekollega løfter sløret: Kevins næste mål

Se også: Watt ikke i tvivl: Han skal være Kevins makker

165 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere