Kindhest til Kevin: Kørte baglæns

Grebet forduftede i den danske side af Haas-garagen efter en ellers god start. George Russell og Max Verstappen var de store stjerner i den intense tidtagning

Bliv klogere på Hungaroring, hvor der køres grandprix denne weekend.

2. division i fodbold begynder denne weekend. Husk at du med et login til Ekstra Bladet + kan se alle de kampe, du skulle have lyst til. Køb dig adgang lige her!

BUDAPEST (Ekstra Bladet): Sidste løb inden sommerpausen er for Haas også sidste bane, hvor teamet vurderer, hvilken udgave af raceren der skal bruges resten af sæsonen.

Pilen pegede allerede før Ungarn mod, at de vender tilbage til den oprindelige Melbourne-udgave.

Med Kevin Magnussen på en skuffende 15. plads i tidtagningen i den nye og Romain Grosjean på niendepladsen i den gamle er der endnu et argument for den beslutning.

Hvad Kevin Magnussen frygtede efter fredagens træninger udspillede sig.

Når det er køligt, er den nye racer fremragende. Vinduet, hvor den fungerer er bare minimalt. 

I Q1 kørte danskeren en blændende tid og var fjerdehurtigst. Mens rivalerne forbedrede sig planmæssigt behøvede han kun at matche sin 1.16,122 minutter, hvilket komfortabelt havde bragt ham i Q3.

I stedet kørte han baglæns og var næsten et sekund langsommere i Q2.

Farten forduftede fra Kevin Magnussens racer fra Q1 til Q2. Foto: LISI NIESNER/Ritzau Scanpix
Farten forduftede fra Kevin Magnussens racer fra Q1 til Q2. Foto: LISI NIESNER/Ritzau Scanpix
 

Forklaringen er formentlig, at solen kiggede frem mellem skyerne over Hungaroring, så banetemperaturen steg markant.

Så følsom er den diva, Haas-teamet har udviklet.

- Grebet er bare væk, konstaterede danskeren frustreret over radioen.

Det samme skete sidste uge i Tyskland fra tredje træning til kvalifikationen. Australien-raceren har mindre downforce, men er til gengæld lidt mere medgørlig.

Eneste opmuntring er, at Antonio Giovinazzi formentlig får en straf for en blokering, som vil give en ekstra plads på startgridden. 

Efter at have vundet to af de seneste tre løb strålede Max Verstappen i kvalifikationen. Den hollandske komet scorede karrierens første pole-position og har dermed kurs mod endnu en triumf.

Hungaroring er en rigtig svær bane at overhale på.

Romain Grosjean starter nier for Haas med gode chancer for point. Foto: Andrej Isakovic/AFP/Ritzau Scanpix
Romain Grosjean starter nier for Haas med gode chancer for point. Foto: Andrej Isakovic/AFP/Ritzau Scanpix

Valtteri Bottas starter ved siden af med Mercedes-kollegaen Lewis Hamilton som treer.

Finnen var sølle 0,018 efter pole-position. Ifølge Mercedes svarer det til 1,06 meter på denne bane ...

Charles Leclerc slog sin teamkammerat Sebastian Vettel, hvilket var ekstra imponerende efter monegaskeren kørte galt i Q1. Kun effektivt arbejde af Ferrari-mekanikerne fik ham ud igen til tiden.

Først på sjettepladsen finder man Pierre Gasly, der var knap et sekund efter sin team-kollega ...

Jubel hos Max Verstappen efter han sikrede en ny milepæl. Foto: BERNADETT SZABO/Reuters/Ritzau Scanpix
Jubel hos Max Verstappen efter han sikrede en ny milepæl. Foto: BERNADETT SZABO/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Kvalifikationens anden store stjerne var imidlertid slet ikke med i afgørelsen.

Williams har været håbløs bundprop hele sæsonen, men deres opgraderinger begynder at kunne ses på banen.

Rookien og Mercedes-talentet George Russell kørte sig ikke alene væk fra bagerste startrække, han var marginaler fra at nå Q2 for første gang i år.

Udover sin egen teamkammerat slog han både begge Racing Point samt Daniel Ricciardos Renault.

Allerede fredag frygtede Kevin Magnussen, at kvalifikationen ville udspille sig således - læs her hvorfor

Formel 1 - 2. aug. 2019 - kl. 06:51 Haas-bossens klare melding: Der er kun én løsning

Se også: Dansk magtdemonstration

Formel 1 - 1. aug. 2019 - kl. 18:40 - Overhalinger er som sex ...

149 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere