Klar besked til Kevin: Renault-bossen vil på podiet

- Vi er her for at præsentere nyheden om det nye kapitel i Renault Sport Racing, sagde Renaults administrerende direktør, Charles Ghosn

Her kommer Kevin på scenen som ny Renault-kører

Hele verden kiggede spændt med, da Renault officielt annoncerede deres hold forud for den kommende Formel 1-sæson.

Lige udenfor Paris holdt bilfabrikanten onsdag pressemøde, hvor de præsenterede deres nye bil og de kørere, som skal forsøge at køre raceren frem forrest i feltet.

Den erfarne Formel 1-fabrikant har klare mål for, hvad de vil opnå med danske Kevin Magnussen bag rattet.

- For at få succes, så er det hele op til vores hold, sagde Renaults administrerende direktør Charles Ghosn.

Kevin Magnussen var den første kører på scenen, efterfulgt af Jolyon Palmer og til sidst tredjekøreren Esteban Ocon.

Se det unge talent fortælle om sit skifte her (Video: Jan Sommer)

Sådan så det ud, da Kevin blev præsenteret på scenen.

- Det nye hold har fået det mål, at de skal på podiet inden for tre år, sagde CEO, Charles Ghosn, og han lægger dermed pres på det nye team fra start.

Og meddelelsen er klar. Renault er ikke kommet tilbage for bare at være med. De er kommet tilbage til Formel 1 for at vinde.

Det var en stolt far, der talte om sin søns skifte til Renault

Igen debut i Australien
Kevin Magnussen og kompagni får deres første chance for at vise, hvad de kan, når det første Grand Prix skydes i gang til marts.

Her skal hele Renault-teamet forsøge at give konkurrenterne baghjul i Australien, hvor Kevin Magnussen tidligere har vist, hvor dygtig en kører han er.

Da han debuterede i 2014 for McLaren, var det på den bane, og her blev den dengang stort set ukendte dansker nummer tre i løbet, hvor han imponerede alt og alle og tog Formel 1-verdenen med storm.

Det bliver spændende at se, om han kan gentage succesen, når mærket på bilen hedder Renault, men det vil være den bedst tænkelige start for danskeren, der endelige er tilbage i Formel 1, efter et års pause.

Her bliver Kevin Magnussen præsenteret hos Renault:

Grafikken er fjernet på grund af opdateringer på sitet.

20 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere