Knockout til Mercedes: Tyskerne knust i Singapore

Sebastian Vettel tog sin første pole position for Ferrari - Mercedes-kørerne begynder fem og seks

Både Ferrari og Red Bull var hurtigere end Mercedes. (Foto: AP)
Både Ferrari og Red Bull var hurtigere end Mercedes. (Foto: AP)

Spændingen er tilbage i Formel 1.

Efter total-dominans fra Mercedes siden introduktionen af de nye V6-motorer i begyndelsen af sidste sæson er Mercedes i Singapore blevet udfordret af ikke bare Ferrari, men også Red Bull.

Både Lewis Hamilton og Nico Rosberg har kæmpet med at finde det rigtige setup på den snævre og langsomme bybane. I kvalifikationen blev de udsat for en regulær knockout. Efter 23 grandprixer i træk med en Mercedes holdende i front stod udfordrerne pludselig i kø.

Lewis Hamilton havde ellers satset på at snuppe sin ottende pole position i træk og dermed tangere Ayrton Sennas rekord.

I stedet blev den forsvarende verdensmester og holdkammeraten Nico Rosberg henvist til femte- og sjettepladsen med halvandet sekund (!) op til Sebastian Vettel, der sikrede sin første pole position som Ferrari-kører.

- Ufatteligt. Jeg ved, at det kun er lørdag, og det rigtige arbejde gøres søndag, men jeg nyder øjeblikket. Bilen var fantastisk at køre og blev kun bedre gennem kvalifikationen. Jeg er overrasket over margenen, men vi formåede at få det hele til at gå op i en højere enhed, sagde Vettel på den efterfølgende pressekonference.

Både Ferrari og Red Bull var hurtigere end Mercedes. (Foto: AP)
Både Ferrari og Red Bull var hurtigere end Mercedes. (Foto: AP)
 

Ved siden af Vettel til søndagens grandprix holder Red Bulls Daniel Ricciardo. Og i anden startrække Kimi Räikkönen skråt foran Daniil Kvyat.

Værd at bemærke er, at det var Ferraris første pole position i tørvejr siden 2010! Sat af Fernando Alonso i netop Singapore, mens italienerne senest var bedst om lørdagen i 2012 i Tyskland.

Lewis Hamilton gav denne forklaring på Mercedes-skuffelsen.

- Problemet denne weekend er, at dækkene ikke virker for os, og vi glider rundt over det hele. Vi har stadig den hurtigste bil, men af en eller anden grund kan vi ikke 'tænde' dækkene, og det tydeligt for begge biler. Det har vi aldrig set før, siger briten.

Ny skuffelse for McLaren
McLaren-Honda havde store forventninger til netop kvalifikationen i Singapore, fordi banens layout gør, at motorkraft ikke betyder så meget som på andre baner. Med den svage Honda-motor var det derfor teamets bedste chance for et godt resultat i resten af denne sæson.

Særligt Fernando Alonso strålede under træningerne, og spanieren mente, at hans henholdsvis ottende- og syvende-bedste tid i anden og tredje træning var et udtryk for McLarens reelle styrke på bybanen.

Sådan skulle det ikke gå.

Jenson Button kom kun med i Q2 med en margen på 0,074 sekunder. Begge McLaren-kørere var ligesom Force India i gang med at gøre et sidste forsøg på en hurtig omgang, da Toro Rossos Carlos Sainz havde et mindre uheld, som forårsagede gult flag og tidligt stop for den anden kvalifikationsrunde.

Så Fernando Alonso nåede ikke Q3 for første gang i denne sæson ...

Jenson Button og Fernando Alonso havde store forhåbninger for grandprixet i Singapore. (Foto: AP)
Jenson Button og Fernando Alonso havde store forhåbninger for grandprixet i Singapore. (Foto: AP)

1 af 2 Nico Rosberg blev kun nummer seks i lørdagens kvalifikation - Lewis Hamilton blev femmer. (Foto: AP)
2 af 2 Både Ferrari og Red Bull var hurtigere end Mercedes. (Foto: AP)
22 kommentarer
Vis kommentarer