Kollision koster Kevin: Red Bull smider sejren efter grotesk fejl

Lewis Hamilton vandt Monacos Grand Prix efter Red Bull-brøler - begge Renault-kørere crashede

Kevin Magnussen havde en sort dag i Monaco, hvor danskeren først blev påkørt og siden selv sendte sin Renault-racer i barrieren. (Foto: Jan Sommer)
Kevin Magnussen havde en sort dag i Monaco, hvor danskeren først blev påkørt og siden selv sendte sin Renault-racer i barrieren. (Foto: Jan Sommer)

MONACO (Ekstra Bladet): Vejret var ikke for kønt i rigmandsparadiset Monaco, men selve grandprixet var en fryd at se på som underholdning.

Syv kørere udgik efter crashes - deriblandt Kevin Magnussen efter en påkørsel af Daniil Kvyat og Jolyon Palmer efter en soloulykke. Alt i mens fik Lewis Hamilton foræret sejren på grotesk vis af Red Bull, der totalkiksede Daniel Ricciardos pitstop.

Dramaet begyndte efter regn hele formiddagen, så løbet startede safety car.

Syv omgange tilbragte de der med at køre banen mere tør, før det blev givet løs, og flere kørere brokkede sig undervejs.

- Kom nu, lad os køre ræs, lød det fra blandt andre Kevin Magnussen, som var ivrig efter at udnytte de svære betingelser til at avancere fra sin startplacering som nummer 16.

Da grandprixet blev givet frit, satsede danskeren ved at gå på intermediate-dæk som den første.

Lige efter den beslutning viste teamkammeraten Jolyon Palmer, hvor glat der stadig var på Monacos snævre gader. Briten mistede kontrollen i lige linje og stod for dagens første crash - af rigtig mange! Både små og større.

Her går det galt for Palmer:

Næste mand til at køre galt var Kimi Räikkönen, og mens finnen forsøgte at komme i gang igen, blokerede han Romain Grosjean. Ederne fløj over radioen, hvor biip-knappen var i brug gennem hele ræset.

Under de omskiftelige forhold var der mange sammenstød og mindre uheld, som kørerne kæmpede for at holde deres fuldblodsracere under kontrol.

Den degraderede Red Bull-kører Daniil Kvyats nedtur fortsætte. Desværre for Kevin Magnussen gik det ud over ham …

Gennem svømmepøl-sektionen kæmpede de hjul til hjul, inden Kvyat forsøgte en overambitiøs overhaling af Renaulten, hvilket resulterede i kollision, og at begge crashede.

- Jeg kørte galt, sagde Kvyat over radioen.

Kevin Magnussens besked til pitten var noget mere ophidset …

Og det blev begyndelsen på enden for Magnussen løb. Han fik sin Renault fikset og gik hurtigt igen i pit, da forholdene begyndte at være til slicks.

Fra bagerste position forsøgte han at køre sig op, men det gik hurtigt galt. Frontvingen gik i stykker efter et møde med barrieren i Mirabeau.

Han kom i pit, men forlod den aldrig igen. Raceren var for beskadiget til, at det gav mening at fortsætte, så Monacos Grand Prix var slut for danskeren knap halvvejs igennem.

Red Bull-teamet må ærgre sig efter forløbet i Monacos Grand Prix, hvor det længe så ud til, at det kunne blive til et stort resultat. (Foto: Jan Sommer)
Red Bull-teamet må ærgre sig efter forløbet i Monacos Grand Prix, hvor det længe så ud til, at det kunne blive til et stort resultat. (Foto: Jan Sommer)
 

To omgange senere var det også slut for Red Bulls unge komet Max Verstappen, som lørdag under kvalifikationen havde et stort crash.

Søndag under løbet gik det igen galt for Formel 1’s yngste grandprix-vinder.

Men dramaet var langt fra slut. Sauber-kørerne præsterede eksempelvis at brage sammen, da Marcus Ericsson forsøgte en overhaling på sin teamkammerat.

Retfærdigvis skal det siges, at Felipe Nasr havde nægtet en teamordre om at lade Ericsson passere, fordi svenskeren var hurtigst.

Hos Mercedes blev der derimod vist ‘holdånd’ trods sammenstødet i Barcelona. Mens det stadig var vådt, fik Nico Rosberg besked på at lade Lewis Hamilton passere, fordi briten var klart hurtigere.

VM-etteren parerede ordre.

Forrest lå Daniel Ricciardo til at tage en sikker sejr. Lige indtil Red Bulls pitmandskab lavede en sjælden og fatal fejl.

Da australieren kom i pit for at skifte fra regnvejrsdæk til slicks, var mekanikerne ikke klar. Den groteske seance, hvor mekanikerne kom løbende med hjul til den holdende Red Bull-racer, kostede ham sejren.

Ricciardo forsøgte flere gange at komme forbi, men uden held. I det kaotiske ræs kørte Sergio Perez en imponerende tredjeplads hjem.

Formel ekstras eksperter vurderer Kevins præstation på banen. Se med her

Se den groteske fejl, der meget vel kostede Ricciardo sejren her:

En kæmpe fejl i pitten af Red Bull kostede Daniel Ricciardo dyrt - og i stedet for at føre løbet, måtte han resten af tiden jagte Lewis Hamilton. Forgæves skulle det vise sig. (Foto: Jan Sommer)
En kæmpe fejl i pitten af Red Bull kostede Daniel Ricciardo dyrt - og i stedet for at føre løbet, måtte han resten af tiden jagte Lewis Hamilton. Forgæves skulle det vise sig. (Foto: Jan Sommer)
 

Sådan så Max Verstappens Red Bull-racer ud, da den blev fragtet bort. Endnu et tegn på teamets uheldige dag i fyrstedømmet. (Foto: Jan Sommer)
Sådan så Max Verstappens Red Bull-racer ud, da den blev fragtet bort. Endnu et tegn på teamets uheldige dag i fyrstedømmet. (Foto: Jan Sommer)

De første omgange af løbet var præget af regn, og grandprixet blev startet bag Safety Car. (Foto: Jan Sommer)
De første omgange af løbet var præget af regn, og grandprixet blev startet bag Safety Car. (Foto: Jan Sommer)
 

71 kommentarer
Vis kommentarer