- Kommer ikke til at sige noget som helst

Kevin Magnussen har trænet ekstra hårdt for at være klar til den nye sæson, men han holder kortene tæt ind til kroppen, når det gælder forventningerne

Kevin Magnussen ville ikke spå for meget om den kommende sæson. Det hille vores Formel 1-folk til gengæld gerne efter forrige sæsons afslutning. Video/Redigering: Jan Sommer/Henrik Houlberg

Allerede 19. februar lyder startskuddet til forårets første test af Kevin Magnussens nyeste slæde, men den 27-årige racerkører er forsigtig med at spå om forventningerne til den nye sæson.

- Sidste sæson lærte mig ikke at sige så meget om mine forventninger, fortæller Kevin Magnussen, der var i Cirkusbygningen i København i forbindelse med et stort anlagt show med farmand Jan Magnussen. Her skulle der kredses om motorsport og deres forhold til hinanden.

Kevin og Jan Magnussen delte ud af nogle røverhistorier på scenen. Foto: Jan Sommer
Kevin og Jan Magnussen delte ud af nogle røverhistorier på scenen. Foto: Jan Sommer
 

Sidste år var det Haas' teamchef Günther Steinter, der tog plads i den varme stol sammen med Kevin Magnussen og tv-vært Ulla Essendrop som moderator.

Og dengang kom der lidt flere selvsikre ord fra Kevin Magnussens mund.

- Forventningerne var tårnhøje, og der var ikke rigtig nogen grund til at tvivle på noget som helst dengang, siger Kevin Magnussen set i et retroperspektiv, inden han skulle ind til en Q&A i den propfyldte sal.

- Jeg kommer ikke til at sige noget som helst om mine forventninger til Formel 1-sæsonen.

- Teamet virker til at have lært meget af det, der skete sidste år. Der er virkelig kommet noget læring på bagkant af hele den sæson.

Trænet hårdere
Selvom Kevin Magnussen ikke har siddet i en racerbil svarende til to små måneder, har han aldrig følt sig mere klar, end han gør nu.

- Jeg har trænet hårdere og føler mig stærkere og klar. Jeg er lavet af jern, forsikrede Kevin Magnussen med et blink i øjet alle de fremmødte journalister om.

Og efter de første test i Barcelona er i hus, går der en lille måned, før Kevin Magnussen skal trække i kørerdragten igen, når årets første Formel 1-grandprix indledes i Australien 15. marts.

Se også: Dårligt nyt for Cornelius: Ramt af ny skade

Se også: Ballade i Barcelona: Messi langer ud efter ledelsen

Se også: Zanka debuterer i målfest

1 af 2 Tv-vært Ulla Essendrop interviewede far og søn foran flere hundrede gæster i Cirkusbygningen. Foto: Jan Sommer.
2 af 2 Kevin Magnussen ville ikke spå for meget om den kommende sæson. Foto: Jan Sommer.
4 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere