Krisemøde fredag: Forsøger revolution

Med Ferrari i spidsen forsøger en række F1-teams at tvinge en beslutning igennem om at vende tilbage til sidste års dæk. De nye fungerer ikke og gavner kun Mercedes, lyder kritikken

Denne uge køres der Formel 1 i Østrig. Bliv klogere på Red Bull Ring her

SPIELBERG (Ekstra Bladet): Seneste generation Pirelli-dæk er endnu mere udskældt, end de plejer at være.

Kun Mercedes og til dels McLaren kan for alvor få dem til at fungere, hvorfor de fra flere sider får skylden for, at mesterskabet i de otte første løb har været så ensidigt og mange løb forudsigelige.

Haas er uden sammenligning ringest til at forstå 2019-dækkene, men når både Ferrari og Red Bull også beklager sig, bliver der lyttet.

Derfor har det internationale motorsportsforbund, FIA, indkaldt holdene og udvalgte kørere til et krisemøde fredag morgen i Østrig for at debattere, hvorvidt der er flertal for at gå tilbage til 2018-generationen efter sommerpausen.

Dette års dæk har et tyndere lag gummi på overfladen. Ideen var at undgå overophedning, hvor gummiet bobler op - såkaldt ‘blistering’ eller vabler - som mange af holdene og især Mercedes kæmpede med i fjor.

Haas har haft store problemer med de nye Pirelli-dæk, men også et team som Max Verstappens Red Bull vil gerne skifte tilbage til de sidste års type. Foto: Joe Klamar/Ritzau Scanpix
Haas har haft store problemer med de nye Pirelli-dæk, men også et team som Max Verstappens Red Bull vil gerne skifte tilbage til de sidste års type. Foto: Joe Klamar/Ritzau Scanpix
 

Stort set alle teams har haft problemer undervejs i år, men de har været mindst hos Mercedes, som har vundet samtlige løb. Red Bulls særlige rådgiver Helmut Marko kaldte dem sågar Mercedes-dæk på et tidspunkt.

Særligt Ferrari og Haas har store problemer med at få det sarte gummi op i temperatur, så de fungerer efter hensigten.

Fra Pirellis side var målet også at gøre dækkene mere tilgivende, så de fungerede under et større spænd af temperaturer; her har de skuffet fælt. 

Selv om sidste års dæk langt fra var perfekte, drømmer Kevin Magnussen om at skrotte de nuværende.

- Det ville være godt, hvis vi kunne få de gamle dæk tilbage. Fordi de her fungerer ikke. Hvad de prøvede at opnå, har de ikke opnået, siger han til Ekstra Bladet.

Mercedes har vundet samtlige otte løb i år. Parret med seks andenpladser, en tredjeplads og en fjerdeplads. Foto: JEAN-PAUL PELISSIER/Ritzau Scanpix
Mercedes har vundet samtlige otte løb i år. Parret med seks andenpladser, en tredjeplads og en fjerdeplads. Foto: JEAN-PAUL PELISSIER/Ritzau Scanpix
 

Sport og Spil Debriefing fra Frankrig: Ét sæde åbent hos Haas

- Målet var at undgå ‘blistering’. Til en vis grad har det fungeret, men de prøvede også at gøre vinduet, hvor dækket fungerer, større, og de har de BESTEMT ikke opnået. Det er blevet meget mindre, konstaterer Haas’ dansker.

Pirelli kan ikke foretage sig noget uden at blive bedt om det - kun i tilfælde af et sikkerhedsproblem.

Mindst syv teams skal stemme for, før et skifte kan komme på tale. Mercedes og McLaren stemmer imod, mens der er spørgsmålstegn ved yderligere to-tre teams.

Se også: Topboss sviner F1-dæk: Giver Mercedes unfair fordel

Se også: Skuffet Haas-boss: - Vi sidder i lort til halsen

Se også: - Gokart er hårdere end Formel 1

38 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere