Kvik i Kina: Kevin fortsætter imponerende trend

Kevin Magnussen viser storform for tiden og satte syvendebedste tid i de to første Formel 1-træninger på Shanghai Internatinal Circuit

Kevin Magnussen fortsætter med at vise sig fra sin allerbedste side i Formel 1.

Fredag morgen dansk tid satte han således syvendehurtigste tid, da Formel 1-feltet i de to første træninger blev sendt ud på asfalten i Shanghai.

Ved den første træning forud for det kinesiske grandprix tilbagelagde Magnussen banen på 1 minut og 35,178 sekunder. Det var 1,179 sekunder langsommere end træningens hurtigste tid.

Med syvendepladsen placerede Magnussen sig som den bedste bagved de seks forhåndsfavoritter fra giganterne Mercedes, Ferrari og Red Bull.

Magnussens teamkollega, Romain Grosjean, blev noteret for niendebedste tid. Grosjean var godt et halvt sekund langsommere end Magnussen.

Også i den anden træning var Magnussen godt kørende og placerede sig igen som nummer syv i tiden 1 minut og 34,458 sekunder.

Kevin Magnussen i et koncentreret øjeblik under første træning. Foto: Andy Wong/AP
Kevin Magnussen i et koncentreret øjeblik under første træning. Foto: Andy Wong/AP
 

I den anden træning var Grosjean to sekunder langsommere end danskeren og endte med den næstdårligste tid af alle. Det skal tilføjes, at franskmandens tid ikke er sammenlignelig, da han snurrede af banen på sit første hurtige forsøg på friske ultrasofts.  

Før afgangen til Kina var Haas-teamchef Günther Steiner en smule bekymret, fordi Shanghai International Circuit byder på et anderledes layout og noget køligere temperaturer end årets to første grandprixer.

Efter anden træning tegner det dog til, at Haas F1 Team igen kan køre med om Q3 i lørdagens tidtagning for tredje grandprix i træk.

Se også: Ny udfordring til Kevin: Spændende, det har jeg ikke prøvet før

Se også: Undgik grim rekord: Nu bliver udskældt F1-kører hyldet

Kevin Magnussen splittede de to Renault-kørere; Nico Hülkenberg var godt en tiendedel hurtigere og Carlos Sainz Jr. marginalt langsommere. De må formodes at være de tætteste konkurrenter i kampen om at være bedst efter topholdene.

De bizarre problemer for mekanikerne med at sætte hjulene ordentligt på fortsætte i Kina. Denne gang var den gal hos McLaren og Stoffel Vandoorne. Det internationale motorsportsforbund FIA har besluttet at kigge nærmere på problemerne.

Løbet i Australien blev ødelagt for Haas på grund af to kiksede pitstop, og sidste weekend var den helt galt hos Kimi Räikkönen; både under træning og så løbet, hvor finnen kørte hen over en af sine mekanikere. Heldigvis er den uheldige italiener i bedring.

Tidligere holdkammerater og nuværende rivaler vender verdenssituationen. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Overrasker F1-paddocken: Hvad har I gjort ved Kevin?

Stemningen er ganske forståelig god hos Haas efter de første løb. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Efter superstart: Hele historien bag Haas' kongevinter

Foto: Jan Sommer Sport og Spil Kevins nye Dubai-liv: Jeg savner Elsa helt vildt

Skal Kevin i en rød dragt fremover? Foto: Jan Sommer Sport og Spil Efter kæmpe succes: - Kevin kan være på vej mod Ferrari

102 kommentarer
Vis kommentarer