Lækkert gensyn: Babes vender tilbage til F1-grid

Modeller hører sig til i Monaco, og de smukke kvinder er tilbage på gridden, når der søndag køres Formel 1-grandprix langs fyrstedømmets havn

MONACO (Ekstra Bladet): Modeller på startgridden stemmer ikke overens med det brand, som Formel 1’s nye ejere forsøger at skabe. De amerikanske ejer satser på familieværdier og udskiftede til denne sæson gridpigerne med børn.

Hvilket man ser stort på til Monaco.

Om det er ude på de luksuriøse yachts, på de svinedyre natklubber eller ved siden af rige halvgamle mænd, så er smukke kvinder stadig i høj kurs i fyrstedømmet.

Og søndag vender gridpigerne tilbage, når der køres grandprix.

Mange glæder sig, for i Formel 1 og motorsport har det været småt med forståelsen for beslutningen; også blandt kvinder og gridpigerne selv.

- For at være helt ærlig så er det et kært gensyn denne weekend. Jeg synes, det skulle være helt frit, så nogle løb kan vælge grid kids, og andre kan lave et miks. Så længe det er gjort på en ordentlig måde, burde det være løbsarrangørens beslutning, mener Christian Horner.

Red Bull-chefens kone er om nogen billedet på ‘girl power’ - hun hedder Geri og er bedre kendt som ‘Ginger Spice’.

Mercedes-teamchefen, Toto Wolff, er enig.

- Hvis du spørger fem mennesker, får du otte forskellige meninger om gridpiger. Jeg synes overhovedet ikke, det var diskriminerende; de var en del af Formel 1 og blev varetaget af sponsorer. Tænk Emirates, Heineken eller de Hawaiian Tropic-piger, vi kan huske for 30 år siden. Så jeg er glad for at se dem tilbage på gridden i Monaco, siger østrigeren.

Han er i øvrigt gift med racerkøreren Susie Wolff, som arbejder for at få flere kvinder ind i motorsport - dog i jobs, som ikke indebærer at holde et skilt.

Gridpiger i Formel 1 har altid været tækkelige sammenlignet med eksempelvis speedway eller Moto GP. I Monaco hyrer man professionelle modeller. Foto: Stefano Arcari/Alamy Stock Photo/All Over Press
Gridpiger i Formel 1 har altid været tækkelige sammenlignet med eksempelvis speedway eller Moto GP. I Monaco hyrer man professionelle modeller. Foto: Stefano Arcari/Alamy Stock Photo/All Over Press
 

Kørerne kan godt finde deres startplacering uden, at en smuk kvinde viser vejen, men de fleste savner lidt glamour før start.

- Jeg synes, det hele har været blæst ud af proportioner, for jeg tror ikke, nogen af gridpigerne har været tvunget til det. Jeg er sikker på, at hvis du spørger dem søndag, om de er glade for at være der, så er svaret ja. Så det siger en del om vore tider, at der nogle gange er meget støj over ingenting, siger Sebastian Vettel.   

Hvilket tyskeren har ret i.

Red Bulls sponsor Tag Heuer har hyret mange af de samme modeller, som de benyttede i fjor, og som også var en del af det historiske grandprix i Monaco for et par uger siden. Men da de kun skal kaste glans over gridden og ikke kommer til at stå med nummerskilte, har F1 ikke sat sig på tværs.

Ruslands Grand Prix har også deklareret, at de trodser forbuddet, mens Red Bull i Østrig efter Ekstra Bladets oplysninger også har hyret unge kvinder til at pynte før start - iført traditionelle dirndl-kjoler.

Monaco kræver polstrede lommer. Denne balkon tilhører en amerikansk advokat. 28 gæster betaler hver 15.000 kroner for at nyde denne udsigt til søndagens grandprix. Foto: Jan Sommer
Monaco kræver polstrede lommer. Denne balkon tilhører en amerikansk advokat. 28 gæster betaler hver 15.000 kroner for at nyde denne udsigt til søndagens grandprix. Foto: Jan Sommer
 

Se også: De smukke damer fyret: F1 forbyder gridbabes

Formel 1 - 24. maj. 2018 - kl. 21:44 Haas på overarbejde: - Noget skal ændres

Se også: Smukke F1-babes bliver afløst af børn

Det tætteste på kritik fra en af kørerne i denne uge kom fra Romain Grosjean, som mest af alt var ligeglad.

- Der er under alle omstændigheder travlt på gridden, så du ser ikke meget forskel. Da de blev fjernet, tænkte jeg, at det var en god ting for kvinder i det 21. århundrede, at de ikke længere blev brugt til at holde et skilt. Monaco er altid noget specielt, så hvorfor ikke prøve noget anderledes?

Man skulle være svimmingpool i Monte Carlo i denne weekend! (Foto: All Over Press) Sport og Spil Ræs i Monaco: Skandaler og balkonbabser

1955: Alberto Ascari førte løbet i sin Lancia D50, da han kørte i havnen og måtte svømme i land. (Foto: All Over Press) Sport og Spil Førte løbet i Monaco - måtte svømme i land

Rivaler og dommerne var efter Romain Grosjean oven på crashet i Barcelona. Foto: All Over Press Sport og Spil Grosjeans onde spiral: Han har Kevin på hjernen

Sport og Spil Helt tæt på F1-korrespondentens favoritter: Derfor bliver grid girls savnet

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere