Lang næse til Haas: Diskvalifikation står ved magt

Diskvalifikationen af Romain Grosjeans Haas-racer blev opretholdt efter høringen i Paris 1. november

Kiesas tekniske hjørne: Her er forklaringen bag gulv-balladen mellem Haas og Renault

Hvis Haas F1 Team skal slå Renault i kampen om fjerdepladsen i konstruktør-VM, bliver det uden appelrettens hjælp.

Den besluttede at fastholde stewards beslutning om at fratage Haas de otte point, som Romain Grosjean umiddelbart scorede til Italiens Grand Prix.

Efterfølgende nedlagde Renault protest mod udformningen af den forreste del af racerens gulv, hvor det er svært at definere det yderste hjørne, fordi det er rundt. Det skal have en bestemt bredde, og da flere teams har befundet sig i en gråzone, præciseredes reglerne sidst i juli.

I dommen fra det internationale motorsportsforbund, FIA, hedder det:

'Retten, efter at have hørt alle parter og undersøgt deres fremlæggelser, besluttede: At opretholde beslutningen fra stewards til Italiens Grand Prix 2018 i FIA Formel 1-verdensmesterskabet'.

Foto: Jan Sommer
Foto: Jan Sommer
 

Haas-teamchef Günther Steiner mente ellers at have en god sag. Ikke mindst fordi teamet var i dialog om at rette den lille detalje, der ikke levede op til reglerne.

Flere teams var i samme situation, men de havde fikset den lille kant af gulvet, som hele striden handlede om, til grandprixet i Italien. Idet Kevin Magnussens team ikke selv producerer delene på bilen, havde underleverandøren først løsningen klar til det efterfølgende race i Singapore.  

- Naturligvis er vi skuffet over ikke at have vundet vores appel. Vi kigger i stedet fremad og ser hen mod at fortsætte kampen på banen i de to sidste løb, tjene flere point og slutte vores til dato stærkeste sæson i Formel 1, lyder det i en udtalelse fra Steiner.

Se også: Nyt land på Formel 1-kortet: Spritnyt F1-løb ser dagens lys

Se også: Efter kontroversiel Kevin-situation: Kørere vil have ændring

Se også: Større end Schumacher? Suveræne Hamilton sætter nyt mål

Før grandprixerne i Brasilien og Abu Dhabi har Renault et forspring på 30 point.

Teknisk chef Nick Chester er naturligvis glad for høringens udfald.

- Tekniske regler - især dem, som er introduceret af sikkerhedshensyn - skal følges nøje. Vi er tilfredse med beslutningen, og jeg vil gerne takke retten og FIA for deres arbejde i denne sag. Teamet er nu fokuseret på slutningen af sæsonen.

Foto: ULISES RUIZ/Ritzau Scanpix Sport og Spil Debriefing fra Mexico: Nye Haas-kollegaer spøger

Jakob Hovgaard følger Kevin Magnussen som fysioterapeut og praktisk gris. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Var tidligere elitefodboldspiller: Nu har han fået drømmejobbet hos Kevin

Kevin Magnussen går til kørerparaden i selskab med Haas-pressechef Stuart Morrison og med sin tidligere presseofficer Silvia Frangipane Hoffer og Fernando Alonso gående bag sig. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Debriefing fra Monza: Teori efter Alonsos Kevin-sabotage - var det med vilje?

Haas teamets chefløbsingeniør Ayao Komatsu har arbejdet sammen med Romain Grosjean i en eller anden funktion siden 2009. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Haas-chefens hovedpine: Det svære forhold til Grosjean

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen