MELBOURNE (Ekstra Bladet): Hvis man skal sige en positiv ting om McLaren-Hondas sæsonpremiere i Australien, er det, at Jenson Button gennemførte.
I det mindste gav det teamet 58 omganges data og forsikring om, at bilen kan gennemføre et helt løb - under forsæsonens test nåede teamet ikke at køre fuld løbsdistance.
Det skræmmende set med McLaren-øjne er, at det foregik i et tempo svarende til Marussia og Caterham i fjor.
To omgange var der fra Jenson Button til suveræne Mercedes, og en omgang op til Force Indias Sergio Perez på 10. pladsen.
Fattet Kevin: Frustrerende for mig
Renser man tallene fra lørdagens kvalifikation er Mercedes i øjeblikket fem sekunder hurtigere end McLaren på en omgang.
BBC's ekspert og tidligere makker med Tom Kristensen hos Audi, Allan McNish, spår en forfærdelig sæson for McLaren og Hondas nye samarbejde.
Sammenbrud i Melbourne: Kun 11 racere nåede målstregen
- For et kvart århundrede siden vandt McLaren verdensmesterskaber med total dominans meget lig, hvad vi ser med Mercedes lige nu, men de var de langsomste biler på banen i lørdags. Og ikke bare med lidt, de var fem sekunder fra Lewis Hamiltons tid.
F1's første drømmehold: Da McLaren ramte plet
- Jeg tror, det bliver en meget, meget lang og svær sæson for McLaren, siger den tredobbelte Le Mans-vinder.
McLaren-teamchef: Vi må være tålmodige:
Button: Stort skridt bare at gennemføre:
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.