Legenden ikke i tvivl: Det kan få Alonso tilbage til Formel 1

Jenson Button mener, at en hurtigere McLaren racer kan få Fernando Alonso tilbage i Formel 1

Alonso er færdig i Formel 1 efter den her sæson - men han kan sagtens vende tilbage, lyder det fra en tidligere holdkammerat. Foto: AP
Alonso er færdig i Formel 1 efter den her sæson - men han kan sagtens vende tilbage, lyder det fra en tidligere holdkammerat. Foto: AP

Man skal aldrig sige aldrig.

Sådan sang John Mogensen, og det kan være, der er noget om snakken, når det handler om Fernando Alonsos stop i Formel 1. Sådan lyder det i hvert fald fra Jenson Button til Motorsport.

- Det er altid op til den enkelte kører, hvordan han vælger at forlade Formel 1. Alonso har gjort det samme, som jeg valgte at gøre. Stoppe, men holde døren åben for at kunne vende tilbage et år efter. Jeg synes, det er den rigtige måde at gøre det på, siger Button, der selv var tilbage i et mini-comeback, da han sidste år udfyldte Alonsos plads i Monacos grandprix.

- Hvis McLaren er hurtige og vinder løb, så er han tilbage i Formel 1, det er sikkert. Enhver kører i verden vil elske at være i en vindende Formel 1 bil. Jeg tror, du går på pension, fordi du bliver træt af alt den rejsen og stress, og hvis resultaterne så heller ikke er der, så er der ingen grund til at være der.

Button og Alonso kørte i en periode sammen som holdkammerater, og spanieren gjorde indtryk på Button.

- Han har været forrygende, at vinde to verdensmesterskaber og være så tæt på nogle flere gange, det er der ikke mange, der kan. Han var helt klart min hårdeste holdkammerat, men jeg nød det. Min afdøde far respekterede altid Fernando, og det er en god indikator af en persons karakter. Fernando plejede også altid at komme rigtig godt ud af det med min far, lyder det fra Button.

Jenson Button havde selv en lang karriere i F1, hvor han blandt andet kørte sammen med Alonso for McLaren. Foto: AP
Jenson Button havde selv en lang karriere i F1, hvor han blandt andet kørte sammen med Alonso for McLaren. Foto: AP

Alonso har som bekendt ikke været på skamlen i Formel 1 siden 2014, men det er nu ikke de dårlige resultater, han har givet som begrundelse for sit stop, men derimod manglende spænding i løbene. Han har dog aldrig lagt skjul på, at McLaren raceren ikke har præsteret på det niveau, han ønskede.

Han var endda ude i et ultimatum for at få en bedre bil.

Alonsos karriere i Formel 1 har budt på to VM-titler i 2005 og 2006, 32 grandprix-sejre og 97 besøg på podiet.

Fernando Alonso har kæmpet hårdt med en McLaren-racer, der ikke har været konkurrencedygtig. Foto: AP Sport og Spil Efter Formel 1-chok: - En verdensmester i dårlig timing

57 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere