Annonce:
Annonce:

Lidt af en overscoring

Kevin Magnussen ser frem til samarbejdet med sin nye ingeniør Mark Slade, som er startet hos Haas til ugens grandprix

Kevin Magnussen forbereder sig til mødet med gadebanen i Singapore i selskab med erfarne Mark Slade. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team
Kevin Magnussen forbereder sig til mødet med gadebanen i Singapore i selskab med erfarne Mark Slade. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team
Annonce:
Følg Formel 1

MARINA BAY (Ekstra Bladet): ‘Lidt af en overscoring’ siger Kevin Magnussen om ansættelsen af danskerens nye løbsingeniør, Mark Slade, som starter denne weekend.

Dybest set er der tale om en Formel 1-kørers vigtigste kollega, og Magnussens side af garagen har været noget rod i denne sæson.

Først med Ed Regan, som ikke helt var opgaven voksen og siden med ‘Dom’ Haines som vikar.

Nu skal resten af sæsonen bruges på at opbygge et forhold, der var lige så stærkt, som den danske Formel 1-kører havde til først Giuliano Salvi og siden Gary Gannon.

De har et lille forspring, for i 2016 var begge hos Renault. Her var Mark Slade chefløbsingeniør, altså den rolle som Ayao Komatsu nu besidder hos Haas.

I første del af sæsonen havde Kevin Magnussen den tidligere performance-ingeniør Ed Regan som løbsingeniør. Foto: Jan Sommer
I første del af sæsonen havde Kevin Magnussen den tidligere performance-ingeniør Ed Regan som løbsingeniør. Foto: Jan Sommer
 

Efter sommerpausen har Dominic Haines vikarieret, men han har nu sit normale job på basen i Storbritannien. Foto: Jan Sommer
Efter sommerpausen har Dominic Haines vikarieret, men han har nu sit normale job på basen i Storbritannien. Foto: Jan Sommer
 

Annonce:

Briten har tidligere tilbage en stor del af karrieren hos McLaren, før han skiftede til Enstone ved Renault og Lotus. Her var han med til at vinde løb som løbsingeniør for Kimi Räikkönen.

- Mark har et godt ry. Han er en meget erfaren, kvik og en kompetent mand, så det bliver rigtig interessant at få ham om bord og gøre brug af al hans erfaring og intellekt, siger Kevin Magnussen til Ekstra Bladet 

- Det har været hårdt i år, fordi vi har skiftet meget rundt. Jeg har på ingen måde haft dårlige ingeniører, men det har ikke været muligt at bygge et stærkt forhold.

- For mig handler det om at have nogen, som forstår dig, og som kender ens styrker og svagheder, og er i stand til at udnytte dem, når bilen skal sættes op. Hvis du kan bygge den slags forhold, hvor man næsten ikke behøver at tale sammen for at forstå hinanden. Det håber jeg at bygge med Mark, siger Magnussen.

Det er løbsingeniøren, man hører i kørerens øre under sessioner. Hvad radiokommunikationen angår, er der flere vigtige elementer.

Annonce:

- Først og fremmest skal man forstå, hvad de siger! Og så skal de give den rigtige information. Det er noget, man opbygger.

Beskeder om trafik under træning og tidtagning er også vigtigt. Det var til Mark Slade, at Kimi Räikkönen så berømt sagde ‘leave me alone, I know what I’m doing’, men Kevin Magnussen vil gerne have beskeder fra sin ingeniør.

- Det kan være flere ting i løbet. Dækkene er meget komplicerede, og du skal bruge en masse informationer. Hvis du presser dem for meget, og temperaturerne eller energi-tallene er på vej ud af vinduet, er det bedre at fortælle mig under stintet i stedet for bagefter. Men det er ikke kun løbsingeniørens opgave.

- Du har din lille gruppe, som er første kontakt med teamet. Du har din løbsingeniør, kontrolingeniør,  performance-ingeniør og motor-ingeniør, som er de tætteste sammen dæk-ingeniøren. Listen fortsætter, men det er meget vigtigt at have forhold til dem, siger han.

Løbsingeniøren er kørerens faste makker, som blandt andet skal hjælpe med at ramme det optimale setup. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team
Løbsingeniøren er kørerens faste makker, som blandt andet skal hjælpe med at ramme det optimale setup. Foto: Andy Hone/Haas F1 Team
 

Annonce:

Ansættelsen siger også noget om udviklingen på teamet. Den ville ikke have været mulig med Nikita Mazepin som kører.

- Det er vigtigt for Haas. Måske er det, fordi vi har præsteret bedre i år. Det hjælper i hvert fald. Forhåbentlig fortsætter den slags ansættelser. Det er altid vigtigt at tiltrække erfaring, men det er ikke let, fordi den type plejer at rykke opad og ikke nedad, siger Magnussen.

Teamchef Günther Steiner ser også frem til samarbejdet:

- Han er erfaren mand, og som team ønsker vi at udvikle os. Jeg tror også, at det var en god mulighed for ham til at komme tilbage til Formel 1, for Mark var ude i halvandet år. Han ville gerne vende tilbage og kender en masse folk på teamet, fordi han har arbejdet med dem. En af dem er køreren, som han skal være ingeniør for. Det var en god mulighed for begge parter.

Fik du læst?

- De ønsker os ikke, husk det!

Debriefing fra Monza: Forhandler om vildt comeback

Formel 1-stjernernes hårdeste weekend: Det bliver ikke værre

Annonce:

McLaren afslører nyt livery: Se det i videoen her

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

Populært i Ekstra Bladet+

Annonce:

Mest læste lige nu

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Jakob Ellemann spiller hasard med befolkningens retsbevidsthed

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: