Løst kloakdæksel aflyser F1-træning

Bunden af George Russells Williams blev smadret i begyndelsen af første træning, som aflyses af hensyn til sikkerheden

Williams-mekanikerne fragter George Russells racer tilbage til garagen. Foto: ANTON VAGANOV/Reuters(Ritzau Scanpix
Williams-mekanikerne fragter George Russells racer tilbage til garagen. Foto: ANTON VAGANOV/Reuters(Ritzau Scanpix

BAKU (Ekstra Bladet): Ingen af Formel 1-holdene blev ret meget klogere på opgaven, der venter i Bakus gader denne weekend.

Hovedparten af kørerne havde kun nået installationsomgange, da et kloakdæksel rev sig løs og smadrede bunden på George Russells Williams.

Angiveligt havde en Ferrari kort forinden trukket det løst.

Det internationale motorsportforbund, FIA, tog en hurtig beslutning om at aflyse resten af træningen for at dobbelttjekke, at de mange dæksler på gadebanen var boltet eller svejset forsvarligt fast.

Intet skete under F2-racernes første træning tidligere på dagen, men for løse dæksler er til fare for både biler og omgivelser.

Foto: ANTON VAGANOV/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: ANTON VAGANOV/Reuters/Ritzau Scanpix
 

Denne kikser bliver den første store opgave for Michael Masi, der har taget over som løbschef efter Charlie Whitings pludselige død. Det er hans ansvar at sørge for, at sådanne uheld ikke sker.

Kevin Magnussen leger i en sprintcar sidste efterår før USA's Grand Prix. Foto: Haas F1 Team Sport og Spil Frie rammer hos Haas: - Så længe de ikke gør noget dumt

Men de hænder.

Senest i på Sepang i Malaysia i 2017, hvor et dæksel rev sig løs og smadrede Romain Grosjeans racer. Det endte med en forsikringssag, og teamet fik rent faktisk erstatning af banen, som er den ansvarlig part.

Mercedes nåede som det eneste team ikke ud.

- Hvordan kunne de ikke have tjekket og forseglet afløbene? Oh well, giver mig mere tid til at få indhentet Game of Thrones, skriver Lewis Hamilton på Instagram.

Efter planen begynder anden træning klokken 15 dansk tid. Ekstra Bladet dækker live.

Se også: Efter dyrt Grosjean-crash: Haas får erstatning

Se også: Ren kryptonit for Kevin

Kevin Magnussen og holdkammerat Romain Grosjean kører i Baku med en dedikation til de tre børn, der omkom i terrorbombningen i Sri Lanka. Foto: Maxim Shemetov/Reuters/Ritzau Scanpix Formel 1 - 25. apr. 2019 - kl. 17:19 Haas ærer danske terrorofre

11 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere