Lundgaard i særklasse: Dansk dominans

Efter en overbevisende præstation vandt Christian Lundgaard sit første løb i F2

Christian Lundgaard var i særklasse søndag på Red Bull Ring. Foto: Lundgaard Racing
Christian Lundgaard var i særklasse søndag på Red Bull Ring. Foto: Lundgaard Racing
Følg Formel 1

Hvis nogen tvivler på Christian Lundgaard kvaliteter bag rattet af en racerbil, behøver de kun at se weekendens to F2-løb fra Red Bull Ring.

På hans første stint lørdag uddelte han lektioner i af beherske en racerbil under ekstremt våde betingelser. Et langsomt pitstop og en tur af banen kostede et par placeringer, så danskeren måtte nøjes med sjettepladsen i hovedløbet.

Men til søndagens sprintløb svang den 18-årig østjyde og Renault-akademi-kører igen taktstokken over rivalerne og vandt for første gang i F2.

Fra sin startposition som treer overhalede han ART Grand Prix-teamkammeraten Marcus Armstrong allerede på de første meter.

Sidste uges vanskeligheder med startproceduren er tilsyneladende allerede bag ham.

Dan Ticktum på pole-position blev straks sat under makismalt pres, og der gik ikke mange omgange, før Lundgaard sendte en fornem overhaling indenom med en sen nedbremsning a la Renault-kollegaen Daniel Ricciardo.

Gassen blev ikke sluppet, før Lundgaard havde trukket et par sekunder fra og dermed uden for DRS-rækkevidde.

Herefter kontrollede han løbet til ternet flag.

Christian Lundgaard i selskab med sin personlige træner Dennis Wounlund. Foto: Lundgaard Racing
Christian Lundgaard i selskab med sin personlige træner Dennis Wounlund. Foto: Lundgaard Racing
 

Præstationen er særligt imponeret, fordi danskeren grundet coronakarantæne missede vinterens test. Han har derfor ingen erfaring med at håndtere de nye 18 tommers og altid følsomme Pirelli-dæk over længere distance.

Nummer et i F2-mesterskabet og vinderen af hovedløbet, Robert Shwartzmann, udgik og bides nu i haserne i den samlede stilling af Christian Lundgaard og Red Bull-junioren Callum Illot.

Truer Formel 1-kørere med fængsel

Vand-vid: Dansk F1-håbs totaltriumf

Gårsdagens danske vinder, Frederik Vesti, var også i aktion søndag i F3.

Premas dansker blev nummer otte og holder dermed fast i andenpladsen i mesterskabet. Som i fjor dominerer Prema F3 med tre kørere på de første pladser i den samlede stilling efter to afdelinger.

F2 og F3 følger med F1-karavanen til Ungarn, hvor der køres igen næste weekend.

Foto: Joe Portlock/Getty Images/Lundgaard Racing Press
Foto: Joe Portlock/Getty Images/Lundgaard Racing Press
 

Debriefing fra Østrig: Ferrari-deal giver bagslag

Divaens comeback: Selvmål af Alonso

Vi hører her ouverturen til en mulig katastrofe

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.