Lundgaard lyner: Hurtigst under test

Christian Lundgaard toppede tiderne under tre dages F2-vintertest på Bahrain International Circuit

Christian Lundgaard har været flyvende til F2-test i Bahrain. Foto: Michael Regan/Getty
Christian Lundgaard har været flyvende til F2-test i Bahrain. Foto: Michael Regan/Getty
Følg Formel 1

Kravet fra Alpine F1-akademiet til Christian Lundgaard denne sæson er at vinde Formel 2-mesterskabet, som er kategorien lige før Formel 1.

Den 19-årige østjyde har fordel af for første gang siden gokart at tilbringe en ekstra sæson i samme juniorkategori og nyder dermed godt af den ekstra erfaring.

Test er kun træning, men projektet fik en noget bedre start end i fjor.

For det første deltog Lundgaard rent faktisk i testen.

Sidste år gik han glip af den, da et italiensk par sendte et helt resort på Tenerife - inklusive dele af talentakademiet - i coronakarantæne.

Nok så vigtigt havde østjyden mere fart i ART Grand Prix-raceren end nogen af sine 21 rivaler.

Med 1.41,697 minutter rundt på Bahrain International Circuit sat om formiddagen på andendagen var danskeren 0,331 sekunder hurtigere end nogen andre i løbet af de tre dage.

Den nye teamkammerat, stortalentet Théo Pouchaire fra Frankrig på blot 17 år, var 0,650 sekunder efter.

Sagt på en anden måde ser det sundt ud i forhold til kvalifikationen i Bahrain, hvor F2-sæsonen begynder om godt to uger sammen med Formel 1.

Spørgsmålet er så, hvordan farten er i løbstrim, hvilket er lidt sværere at gennemskue ud fra testtider.

F2’s vintertest bestod af seks sessioner a tre timer fordel på tre dage. Hver kører havde to sæt bløde dæk til rådighed plus seks sæt hårde.

Det er det samme som til premiereweekenden, hvor formatet ændres, så man i 2021 kører en træning, en kvalifikation, to sprintløb og et hovedløb om søndagen.

Pirelli har ændret sammensætning af det hårde dæk, så holdene bruger også testen på at blive klogere på det.

F2 skiftede allerede sidste år til lavprofil 18 tommers dæk som prøveklud for Formel 1, der går over til denne type fra 2022-sæsonen.

Fredag-søndag overtager Formel 1-holdene Bahrain International Circuit til deres tredages vintertest.

Se interview fra 2015, hvor en noget yngre Christian Lundgaard lige har vundet europamesterskabet i gokart:

Christian Lundgaard har med europamesterskabet i gokart taget det første skridt mod en karriere i motorsport - og det ligger til familien. (Video: Anders Brohus)

Recept på fiasko: - Hvad tænker Haas på?!

Kevin-historierne, der aldrig blev skrevet

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter