Lussing til Kevin: - Latterligt

Kevin Magnussen fik decideret smæk af sin teamkammerat i kvalifikationen til det andet løb på Silverstone og forstår ikke, hvad der er gået galt i denne weekend

Kevin Magnussen havde ingen selvtillid i bilen og starter 17'er i søndagens løb på Silverstone. Foto: Will Oliver/Ritzau Scanpix
Kevin Magnussen havde ingen selvtillid i bilen og starter 17'er i søndagens løb på Silverstone. Foto: Will Oliver/Ritzau Scanpix

Kun dæktyperne er anderledes sammenlignet med sidste weekends tidtagning på Silverstone, men hos Haas-teamet var rollerne byttet rundt.

For en uge følte Kevin Magnussen sig godt tilpas, mens Romain Grosjean slet ikke kunne finde ud af, hvad der var op og ned på VF-20’eren.

Lørdag kørte franskmanden et par fremragende omgange og kørte kvalifikationens 14. bedste tid, hvilket er seriøst godt for Haas i denne sæson på en bane som Silverstone.

Foruden sin teamkammerat slog Grosjean begge Williams, begge Alfa Romeo og lukrerede på problemer hos Daniil Kvyat.

Da Renaults Esteban Ocon efterfølgende fik tre pladsers gridstraf for en meget klodset blokering af George Russell, henter weekendens bedste Haas endnu en placering.

Kevin Magnussen har været på hælene siden første træning og forstår ikke hvorfor.

- Det er bare ikke godt nok. Det har været en forfærdelig weekend indtil videre, sagde danskeren bagefter.

- Jeg ved ikke, hvad der sker lige nu. Bilen er overhovedet ikke, som den var og føltes sidste weekend. Et eller andet fungerer ikke.

- Jeg mangler bare konstant et halvt sekund eller syv tiendedele til den anden bil, hvilket er latterligt, siger Magnussen.

- Det er meget overraskende og frustrerende, at bilen ikke leverer, hvad vi ved, den kan. Vi prøver at finde ud af hvorfor. Der er masser af små udfald, og jeg har ingen selvtillid i den, konstaterer han.

Teamet har skiftet gulvet på danskerens racer siden crashet i sidste uge. To gange endda, men det er samme specifikation, så det burde ikke betyde så stor forskel.

For anden uge træk var Sebastian Vettel i problemer. Tyskeren kørte kun 12. bedste tid i sin Ferrari.

Se også: Årets bedste for Lundgaard: - Undskyld, gutter

Se også: Grosjeans triste milepæl

Som forventet blev Q2 en lidt bizar omgang. Pirelli har blødere dæk med højere tryk med til denne uge. Det blødeste, som man normalt bruger under kvalifikation, er værdiløst under løbet, så ingen havde lyst til gå videre til Q3 på det.

For så skal man også bruge det i selve løbet. 

Kampen om pole-postion stod igen mellem Mercedes-teamets kørere, men denne gang var det Valtteri Bottas, som trak længste strå med en margen på 63 tusindedele til Lewis Hamilton. Det tyske team scorede dermed pole for otte år i træk på Silverstone ...

Den helt store overraskelse var Racing Point-vikaren Nico Hülkenberg, som imponerende med en tredjeplads foran Red Bulls Max Verstappen. Teamkammeraten i den lyserøde Mercedes blev sekser; dog stadig foran både Charles Leclerc og Alexander Albon.

Jason Watt var ikke imponeret over Romain Grosjeans kørsel for en uge siden. LÆS HER HVORFOR (+)

- Nogle gange er man nødt til at tage et skridt tilbage for at tage to frem, siger Kevin Magnussen. Foto: Charles Coates/Haas F1 Team Sport og Spil Debriefing fra Silverstone: Sundt tegn hos Haas

Romain Grosjean bør ikke forsvare sin kørsel med, at Max Verstappen slap af sted med det for et par år siden. Foto: Pool/Ritzau Scanpix Sport og Spil - Grosjean er livsfarlig

Günther Steiner - her under vintertest - har et par travle måneder foran sig. Først skal holdets fremtid afklæres. Hvis der er et Haas-team i 2021, skal han om en måned eller to se på kørere. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Debriefing fra Ungarn: Kørerkabale hos Haas

152 kommentarer
Vis kommentarer