- Mærkelig situation

F1-holdene skal gøre sig seriøse overvejelser før lørdagens kvalifikation med en tildeling af Pirelli-dæk, hvor otte af de 13 sæt ikke gør meget nytte

Flere af holdene kæmpede med varmen til fredagens træning. Video: Reuters via Ritzau Scanpix

Dæk bliver det helt store samtaleemne denne uge, når der for anden weekend i træk afvikles Formel 1-grandprix på Silverstone.

For at gøre grandprixet lidt anderledes har Pirelli medbragt blødere dæk end i sidste uge på en bane, som er hårdere ved især det venstre fordæk end de fleste andre i kalenderen.

Det får konsekvenser i løbet med flere pitstop, men det skaber også en bizar situation til selve tidtagningen, for kørerne har problemer med at få ugens blødeste dæk (C4) til at holde en hel omgang.

- Jeg er spændt på at se, om C4-dækket overhovedet er hurtigere i tidtagningen, sagde Kevin Magnussen før træningerne til Ekstra Bladet.

- Dæktrykket er også sat helt vildt op (som får temperaturerne til at stige endnu mere, red.). Det er en meget mærkelig sitation med dækkene, men vi skal heldigvis alle sammen køre med det.

Grundet corona må holdene ikke selv vælge antallet af deres dæk denne sæson. Derfor får alle to sæt hårde (C2), tre sæt medium (C3) og otte sæt soft (C4).

Men som forudsagt af Kevin Magnussen lader det ikke til, at det bløde dæk er meget bevendt. Ikke alene falder det sammen straks, det er heller ikke særligt hurtigt.

Træningerne tyder på, at der kun er en tiendedels forskel mellem medium- og softdækket på en enkelt omgang.

- Det er en tricky situation denne gang med dæk, som egentlig er for bløde til banen. Det er en udfordring, siger danskeren, som ikke havde den bedste fornemmelse i første træning, om end den forbedrede sig til om eftermiddagen.

Se også: Grosjeans triste milepæl

I anden træning kørte Lewis Hamilton hurtigste tid på softdækket, men Mercedes-teamkammeraten Valtteri Bottas kun var seks tusindedele af et sekund langsommere på medium. Holdene er dog tvunget til at bruge softdækket til lørdagens tidtagning, da de ellers ikke har nok medium og hard til selve grandprixet.

Som ventet var Haas-teamet ikke særligt hurtige under træning og får det svært med at komme ud af Q1; præcist som for en uge siden.

Deres håb skal være, at der opstår muligheder i et løb med mange pitstop.

Romain Grosjean bør ikke forsvare sin kørsel med, at Max Verstappen slap af sted med det for et par år siden. Foto: Pool/Ritzau Scanpix Sport og Spil - Grosjean er livsfarlig

- Nogle gange er man nødt til at tage et skridt tilbage for at tage to frem, siger Kevin Magnussen. Foto: Charles Coates/Haas F1 Team Sport og Spil Debriefing fra Silverstone: Sundt tegn hos Haas

15 kommentarer
Vis kommentarer