Magnussen i top tre på bølle-listen

Nico Hülkenbergs udfald mod Kevin Magnussen efter grandprixet i Budapest kom ikke af ingenting, for danskeren er en kører, der går til stregen – og ofte lidt over

Kevin Magnussen er på en delt andenplads over kørere i Formel 1 med strafpoint. Foto: All Over Press.
Kevin Magnussen er på en delt andenplads over kørere i Formel 1 med strafpoint. Foto: All Over Press.

Hvad hans rappe replik også vidnede om, så var det ikke klassens duks, der søndag fik en røffel af rivalen Nico Hülkenberg efter grandprixet i Budapest. Kevin Magnussen er en mand, der går til stregen og ofte lidt over, og det har placeret den danske racerkører i top 3 på ’bølle-listen’ i Formel 1.

Det skriver tyske Sport 1. Listen over uddelte strafpoint toppes af Daniil Kvyat fra Toro Rosso-teamet. Han har ti strafpoint på kontoen, hvoraf tre stammer fra sidste sæson. Får han yderligere to strafpoint inden oktober, bliver han spærret i et løb.

Andenpladsen med syv strafpoint deles af Sebastian Vettel (Ferrari) og Kevin Magnussen (Haas). Vettel har fire strafpoint fra sidste sæson, som slettes ved udgangen af oktober, mens to af Magnussens syv point også er uddelt i sidste sæson.

Danskeren fik to strafpoint for at køre Hülkenberg af banen i Budapest, mens to point stammer fra Canada, da han foretog en overhaling, mens løbet var neutraliseret.  Det femte point scorede Magnussen i Rusland for bevidst at køre af banen uden forsvarlig grund.

På de følgende pladser på ’bølle-listen’ ligger Carlos Sainz (Toro Rosso – 5 point), Jolyon Palmer (Renault – 5 point), Sergio Perez (Force India – 5 point), Stoffel VAndoorne (McLaren – 5 point), Esteban Ocon (Force India – 4 point), Nico Hülkenberg (Renault – 4 point), Romain Grojean (Haas – 3 point), Max Verstappen (Red Bull – 3 point), Felipe Massa (Williams – 2 point), Lewis Hamilton (Mercedes – 2 point) og Jenson Button (McLaren – 2 point).

Se også: Kevin fik sviner på åben skærm og svarer igen: Sut mine kugler!

Se også: Rasende rival angriber 'beskidte Kevin': Dybest set et røvhul

Se også: Motorsportsslæng står i kø: Nu hylder de Kevins ’kugler’

Kevin Magnussen blev 13'er i Ungarn. Foto: imago sport/All Over Press Sport og Spil Se alle Jason Watts karakterer: K-mag giver ikke ved dørene!

Se hele dramaet her:

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen