Magnussen optimist efter 'karrierens vildeste crash'

Renaults dansker forventer, at det seneste fremskridt også vil vise sig på Monza

MONZA (Ekstra Bladet): Helt klar til messen i 'Fartens tempel'. Efter sin lægeundersøgelse torsdag formiddag på Monza fik Kevin Magnussen grønt lys til at køre Italiens Grand Prix.

Så længe han ikke får ondt efter fredagens træninger, er alt i skønneste orden trods den brutale slutning på sidste søndags løb i Belgien. Kroppen stadig lidt øm, men ellers ingen komplikationer.

Danskeren gjorde en dyd ud af at understrege, at både krop og ankel har det glimrende. Det samme gælder viljen til fuld gas under sæsonens hurtigste løb, for sådan et crash viser ‘at bilerne er meget sikre, og der intet er at bekymre sig om’ …

Alligevel kalder Kevin Magnussen overfor Ekstra Bladet mødet med Eau Rouges dækmur for karrierens vildeste crash. Værre end luftturen i en Formel 3-racer for fem år siden over Macaus gader, hvor danskeren (også) så døden i øjnene.

- I Macau fik jeg ikke rigtigt noget slag. Bilen landede nede på jorden uden hjul på, og det var det eneste slag, der rent faktisk var.

- Uden hjul føles det som at lande på røven på asfalten. Derudover var det ikke så slemt. Altså bilen gik fuldstændigt i stykker, og jeg lettede med 280 km/t. og lavede en baglæns salto med bilen, men der skete ikke så meget, siger Kevin Magnussen (han slog sit ben ved den lejlighed).

- Her, når du kører ind i en væg og stopper, så er det lidt slemmere. Det er helt klart det vildeste crash, jeg har haft, konstaterer han.

Efter en ellers god tur til Belgien, hvor Renault kørte årets bedste kvalifikation og overraskede sig selv med sin egen konkurrencedygtighed, glæder Kevin Magnussen sig bare til at komme bag rattet igen.

56822905.jpg 

Troen på et godt resultat denne weekend er til stede, også selv om Monza ikke umiddelbart passer videre godt til Renault. For der var flere positive ting at tage med fra Belgien, også selv hjulspind ødelagde starten.

- I første sving kom jeg godt med på ydersiden og fandt et hul at bremse i, men så snurrede Vettel rundt. Efter det sprang det hele i luften rundt omkring mig, og det var ret vildt de første omgange.

- Jeg synes, jeg havde god fart i den, men kunne godt mærke, jeg havde svært ved at overhale. På Spa skal du kunne komme hurtigt gennem Eau Rouge, og det var egentlig det eneste sving, hvor jeg havde det svært, og bilen ikke føltes god igennem.

- Resten af svingene synes jeg, det var rigtig godt, og jeg tror, bilen ville have været god i forhold til at spare på dæk. Jeg tror, det kunne have blevet et godt løb. Men det ville have været svært at overhale, så man skulle overhale på strategien, siger Kevin Magnussen, som godt mener, at nogle af fremskridtene kan viderbringes til Monza.

Klare svar efter Kevins crash: Den tog røven på mig - igen!

- Ret meget for det er stadig en bane med højhastighedssving, selv om Monza har fået ry for at være en lavhastighedsbane i svingene. Hvis du kigger på banen, er der faktisk rigtig mange hurtige; der er kun to langsomme, første og anden chikane, siger han.

- Er I hurtige nok på langsiderne, så de andre ikke bare blæser forbi?

- Vi ved godt, at det ikke er vores bedste side, men vi får se, hvor meget det betyder, siger Kevin Magnussen.

Hans bil fra Belgien er nu skrot, og reservechassiset bliver taget i brug. Raceren til Italien bliver mikset sammen af forskellige både nye og tidligere brugte komponenter. Alle er inden for kvoterne, så der venter ingen straf.

Brasiliansk-stjerne stopper i Formel 1 efter 15 år

Ferrari-stjerne: Kevin-batalje tacklet rigtigt

Her kan du se eller gense Kevin Magnussens voldsomme crash:

Torsdagens helt store historie var Felipe Massas karrierestop:

56819170.jpg 

Så hårdt ramte Kevin væggen

Ferrari-stjerner skændes med stortalent: Det ender med en ulykke

Nøglen til Kevins Formel 1-fremtid

17 kommentarer
Vis kommentarer