Magnussen-rival i knæ: - Jeg er i en lortesituation

Romain Grosjean lægger ikke fingre imellem. Der hænger en sky over ham til de kommende to løb

Romain Grosjean skal være påpasselig den kommende weekender. Foto: AP
Romain Grosjean skal være påpasselig den kommende weekender. Foto: AP

MEXICO CITY (Ekstra Bladet): Hos Haas er man bekymret. Teamchef Günther Steiner vil ikke tænke på det værst tænkelige scenarie, før det indtræffer, men Romain Grosjean indrømmer, at hans mange strafpoint lurer i baghovedet.

12 i løbet af en 12 måneders periode udløser et løbs karantæne.

- Jeg er i en lortesituation. Jeg har to point tilbage. Jeg får et tilbage efter løbet og to tilbage efter Brasilien, så det bliver rart. Men nogle gange får man bare strafpoint uden at vide hvorfor, siger den franske Haas-kører.

Han var ikke enig, at sammenstødet med Charles Leclerc i Austin skulle udløse et point på licensen.

- Ja, jeg lavede en fejl. Jeg bremsede ikke hårdt nok, men det var første omgang af løbet. Ting sker. Hvis der bliver uddelt straffe, hver gang man prøver en manøvre som det … Min gode gud. Løbene er i forvejen ikke de mest interessante i øjeblikket.

- Jeg prøver at gøre mit bedste, men i Austin forsøgte jeg at lade være med at være aggressiv. Jeg slap gassen og blev fanget i beskidt luft. Jeg håber stjernerne står rigtigt her, siger han.

Senest en kører fik karantæne var Romain Grosjean efter sit voldsomme startcrash på Spa i 2012. Som gjorde ondt på flere fronter.

- Den bøde var en fjerdedel af min løn. Jeg tjente 200.000 euro om året, og jeg skulle betale 50.000 euro, fortæller han.

Han er ikke fan af pointsystemet, som blev indført i 2014.

- Der er straffe, du fortjener. Pointsystemet, har vi brug for det i Formel 1, hvor det skulle være de bedste kørere i verden?

- Tag de blå flag i Singapore. Hvorfor får jeg to point og fem sekunders straf? Jeg ændrede ikke løbets resultat. Okay, jeg blokerede Lewis og undskyldte for det, men jeg var selv i min egen kamp (mod en langsom Williams på en bane, hvor overhalinger svære, red.), siger Grosjean.

Løbsdirektør Charlie Whiting var IKKE enig i den vurdering.

Til gengæld tager han fuldt ansvar for ulykken i Barcelona, hvor han kørte på tværs af banen og sammen med Nico Hülkenberg og Pierre Gasly.

- To point og tre placeringer. Fair nok, jeg lavede en fejl. Men nogle gange forstår jeg dem ikke.

- Jeg accepterer straffene, prøver at køre her og undgå problemer, men vores job er på grænsen hele tiden.

Se også: Kevins værste F1-oplevelse: - Skal køre som en bedstemor

Se også: Kontroverser klæber til ny Haas-sponsor

Se også: Sådan har du aldrig set Kevin: Tackler 900 hestes traktor!

Problemet er som altid den manglende ensartethed.  

- Sidste år i Brasilien med Ocon. Jeg fik to point og fem sekunder. Se hvad der skete mellem Stroll og Hartley på første omgang i Canada. Ingen straf.

Franskmanden har en pointe. Begge uheld sker på første omgang i næsten identiske situationer, hvor Grosjean og Stroll reagerer på en pludselig overstyring. Den ene blev den straffet - den anden slap.

I Mexico kom Grosjean igennem træninger og kvalifikation uden problemer med stewards, men skal stadig lige overleve løbet. Når man starter nede bagved efter den skuffende Haas-kvalifikation, er der altid risiko for at blive involveret i noget snavs.

Se også: Haas klar med strategien: K-Magic, tak

Her kan man se, hvordan Romain Grosjean overstyrer i Brasilien - og bliver straffet, om John Nielsen i situationen bare kalder det racing.

Og her er situationen med Strolls overstyring, som ikke bliver straffet. Kiesa kalder det også et hændeligt uheld.

Romain Grosjean har en vis rutine i at komme tilbage fra svære stunder. Foto: Motorsport Images/Alamy Stock Photo/All Over Press Sport og Spil Romains største krise: Jeg fortjente en på synet

Haas teamets chefløbsingeniør Ayao Komatsu har arbejdet sammen med Romain Grosjean i en eller anden funktion siden 2009. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Haas-chefens hovedpine: Det svære forhold til Grosjean

Foto: Zak Mauer/Haas F1 Team Sport og Spil Debriefing fra USA: 'Kevin må aldrig blive tilfreds'

Jakob Hovgaard følger Kevin Magnussen som fysioterapeut og praktisk gris. Foto: Jan Sommer Sport og Spil Var tidligere elitefodboldspiller: Nu har han fået drømmejobbet hos Kevin

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Formel 1
Mest læste i Formel 1
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen