Magnussen takker nej til amerikansk tilbud

Kevin Magnussen overvejede længe at køre 24 timers-løbet i Daytona i januar, men ender med kun at køre Formel 1 i 2018

F1-studie: Sådan bliver Kevin Magnussen en succes i 2018.

Længe var det i Kevin Magnussens tanker at gøre Formel 1-kollegaerne Fernando Alonso og Lance Stroll følgeskab til 24 timers-løbet i januar i Daytona.

Som Ekstra Bladet beskrev forleden lå han i forhandlinger med det amerikanske topteam Action Express Racing om en enkelt optræden.

Men det endte med et nej til tilbuddet.

- Der har været snak med et team, men af flere forskellige grunde blev det ikke til en aftale, siger den danske Haas-kører til BT.

Over for Ekstra Bladet nøjedes chefen for raceteamet Chris Mitchum med at konstatere 'at Kevin var et fortræffeligt talent', men ville hverken be- eller afkræfte forhandlingerne.

Kevin Magnussen kører kun for Haas i 2018. Foto: Jan Sommer
Kevin Magnussen kører kun for Haas i 2018. Foto: Jan Sommer
 

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger har Kevin Magnussen også talt med Corvette-teamet om en aftale for 2018, hvor F1-stjernen skulle have kørt sammen med sin far og dennes faste makker Antonio Garcia i de fire løb, som kræver en tredje kører - herunder Le Mans.

Selv om ingen af de fire løb kolliderer med Formel 1-kalenderen var det for stor en opgave ved siden af jobbet hos Haas.

Særligt 12 timers-løbet i Sebring er et problem, da det køres lige efter vintertesten i Barcelona og ugen før F1-sæsonpremieren i Melbourne.

Senest en Formel 1-kører deltog i et af de helt store langdistanceløb var i 2015, hvor Nico Hülkenberg var med til at vinde for Porsche. Fernando Alonso forventes at køre den franske klassiker for Toyota til sommer.

Kamikaze-tips før F1-start: Her er holdenes 2018-form

Temperamentet koger hos Kevin-kollega: 'Det hjælper bare ikke'

Kvinder måber over valg af racerbabe: 'Er ufattelig skuffet'

Stor dansk triumf i USA: Magnussen vinder prestigefyldt mesterskab igen