Maraton-Kevin fortsætter stilen: Sådan klarede han ny test

Renault-raceren viste på ny fin holdbarhed, men foreløbig har tiderne ikke været noget at råbe hurra for

Her vurderer Jason Watt Kevins testkørsel
Følg Sport
Følg Formel 1

Med mindre end tre uger til Formel 1-premieren i Melbourne har holdene tirsdag taget hul på de sidste fire testdage på Circuit de Catalunya i Barcelona.

Og for Kevin Magnussen blev det endnu en travl dag i Renault-raceren, som han styrede rundt på banen i 119 omgange i løbet af de otte timer, han havde til rådighed.

Hvor sidste uges fire testkørsler handlede mest om at finde fejl og afprøve bilen i alle ender og kanter, skal der efter planen være mere fokus på bilens ydeevne i de kommende dage.

Nogen supertider noterede danskeren sig dog ikke for, selv om han undervejs skiftede dæktype fra medium til de hurtigere softdæk.

Hans bedste tid på 1 minut 25,760 sekunder var langsommere end hans hurtigste måling i torsdags og kun den tiendebedste i feltet.

Trods lovende start: Her kan Renault forbedre sig massivt

119 omgange nåede Kevin Magnussen tirsdag at tilbagelægge i Spanien. (Foto: Jan Sommer)
119 omgange nåede Kevin Magnussen tirsdag at tilbagelægge i Spanien. (Foto: Jan Sommer)
 

Renault-lejren vurderer selv, at bilens motor i sæsonens første del kommer til at mangle noget kraft i forhold til de bedste teams.

Men holdbarheden ser foreløbig fin ud, og tirsdagens test var den tredje i træk, hvor Magnussen uden problemer rundede 100 omgange.

Som tilfældet var i de to første test, gik danskeren dog i stå på banen til allersidst. Han sluttede dagens arbejde omkring ti minutter før lukketid, hvor bilen måtte transporteres til garagen på et fejeblad.

I den overlegne Mercedes-bil delte Nico Rosberg og Lewis Hamilton igen dagen imellem sag, og tilsammen nåede duoen hele 172 omgange, og Rosberg satte dagens bedste tid med 1 minut 23,022 sekunder.

I McLaren-lejren har det formentlig hjulpet på humøret, at Fernando Alonso kørte 93 omgange og var tredjehurtigst. Det kriseramte hold havde store problemer i sidste uge, og Alonso måtte stort set opgive at køre i testen i torsdags.

Formel 1-feltet er på banen igen onsdag, hvor Kevin Magnussen får sine sidste banetimer inden grandprixpremieren i Australien 20. marts.

Kevins Renault-boss: Derfor er det ren luksus

Programmet for ugens Formel 1-test

 

Dag 1 - tirsdag 1. marts

Mercedes: Nico Rosberg (morgen); Lewis Hamilton (eftermiddag)

Ferrari: Kimi Räikkönen

McLaren: Fernando Alonso

Red Bull: Daniil Kvyat

Toro Rosso: Max Verstappen

Williams: Valtteri Bottas

Force India: Nico Hulkenberg

Sauber: Felipe Nasr

Renault: Kevin Magnussen

Haas: Esteban Gutierrez

Manor: Rio Haryanto

 

Dag 2 - onsdag 2. marts

Mercedes: Lewis Hamilton (morgen); Nico Rosberg (eftermiddag)

Ferrari: Sebastian Vettel

McLaren: Jenson Button

Red Bull: Daniel Ricciardo

Toro Rosso: Carlos Sainz

Williams: Valtteri Bottas

Force India: Sergio Perez

Renault: Kevin Magnussen

Sauber: Marcus Ericsson

Haas: Esteban Gutierrez

Manor: Endnu ikke fastlagt

 

Dag 3 - torsdag 3. marts

Mercedes: Nico Rosberg (morgen); Lewis Hamilton (eftermiddag)

Ferrari: Kimi Räikkönen

McLaren: Fernando Alonso

Red Bull: Daniil Kvyat

Force India: Nico Hulkenberg

Toro Rosso: Max Verstappen

Williams: Felipe Massa

Renault: Jolyon Palmer

Sauber: Felipe Nasr

Haas: Romain Grosjean

Manor: Endnu ikke fastlagt

 

Dag 4 - fredag 4. marts

Mercedes: Lewis Hamilton (morgen); Nico Rosberg (eftermiddag)

Ferrari: Sebastian Vettel

McLaren: Jenson Button

Red Bull: Daniel Ricciardo

Toro Rosso: Carlos Sainz

Williams: Felipe Massa

Force India: Sergio Perez

Renault: Jolyon Palmer

Sauber: Marcus Ericsson

Haas: Romain Grosjean

Manor: Endnu ikke fastlagt

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Fronten forstærkes - velkommen til Finland og Sverige

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+